Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kriminelle i kø for at komme i fængsel

Der er rift om pladserne i de nordjyske fængsler og arresthuse. En ny opgørelse viser, at dømte står i kø for at komme til at afsone. Der er ikke plads nok i fængsler eller arresthusene.

Heller ikke i Hjørring, hvor arrestforvareren mener, at smertegrænsen nu er nået.

- Mange gange er her så overfyldt, at vi må stuve flere sammen på en celle, og vi må bruge lagerrum til opbevaring. Det slider på de indsatte og også på de ansatte, at vi ikke har luft til noget som helst, siger arrestforvarer Jørgen Sørensen, Hjørring Arrest.

Og han er langt fra alene om at have problemer med overbelægning.

Ifølge en ny opgørelse fra Justitsministeriet ventede knap 2000 dømte personer således i juni på at blive indsat i kriminalforsorgens fængsler og arresthuse. En stigning på hele 33 procent i forhold til samme måned for tre år siden.

Justitsminister Lars Barfoed (Kons.) har ellers i flere omgang forsøgt at skaffe plads til flere fanger i fængslerne. I maj fik justitsministeren vedtaget en lov, der gør det muligt at prøveløslade flere fanger hurtigere.

Og i februar blev grænsen for, hvornår fængsler kan kaldes overfyldte, hævet fra 92 procent til 95 procent.

Men lige lidt hjalp det, da den såkaldte belægningsgrad i fængslerne nu er steget til 99 procent.

Alene i Hjørring er den såkaldte belægningsprocent steget fra 89 til 98 på bare to år.

- Der er ingen udsigt til, at det går den anden vej. Og for mig at se, er det jo logik, at når man styrker politi og retsvæsen, så er der brug for flere ressourcer og pladser i fængselsvæsnet, men det er ikke sket, lyder det fra arrestforvarer Jørgen Sørensen, Hjørring Arrest.

Det nordjyske socialdemokratiske folketingsmedlem og medlem af folketingets retsudvalg, Flemming Møller Mortensen, er ikke i tvivl:

- Regeringen har svigtet og har ikke sørget for at kapaciteten er fulgt med i takt med, at der er indført skrappere straffe, siger han.


Brødre får mange års fængsel for menneskehandel og narkosmugling

En 30-årig mand, Jesper Rasmussen, og mandens 46-årige bror, Lars Rasmussen er netop blevet dømt ved Retten i Aalborg i en ganske spektakulær sag.

Det skriver Nordjyske Anklagere på X.

Her er den 30-årige mand blevet idømt fængsel i 11 år for blandt andet indsmugling og opbevaring af omtrent 131,5 kilo amfetamin.

Samtidig har mandens bror på 46 år, Lars Rasmussen, fået otte års fængsel for besiddelse af 46,7 kilo amfetamin, mens han også dømmes for menneskehandel af en kvinde.

- Det er helt tilbage fra 2019 og frem til januar i år, at han har presset kvinden. Han forklarede, at han havde mødt hende på en Facebook-gruppe og havde endt med at låne hende penge. De penge ville han gerne have tilbage, fortæller specialanklager Kim K. Kristensen og fortsætter:

- Så han ville lade hende blive i prostitution og have hende til at sælge billeder og videoer af sig selv, hvor han skulle modtage nogle penge. Samtidig var der dødstrusler mod hende, hvor han også truede hende med at skære hendes ører af. Så det var nogle ret grove trusler.

Opdateres...


Foto: Ben Reed

Seksdobbelt verdensmester indstiller karrieren

Den seksdobbelte verdensmester Casper Steinfath lægger SUP-brættet på hylden.

Han har som 31-årig allerede seks VM-titlen i stand up paddle (SUP) på cv'et, men det bliver maksimalt til én titel mere for thyboen Casper Steinfath. Han indstiller nemlig sin karriere efter VM i København, som finder sted fra 16. til 22. september.

Det oplyser han fredag i en pressemeddelelse.

- Det bliver meget følelsesladet at krydse den sidste mållinje og uddele highfives til mine venner i sporten, men jeg glæder mig også til at fokusere på andre ting i mit liv efter en lang og også lidt usandsynlig karriere, for sporten eksisterede nærmest ikke, da jeg startede, siger Casper Steinfath.

Det er Danmarks mest succesfulde SUP-surfer nogensinde, der takker af, når Casper Steinfath har gennemført sin sidste konkurrence torsdag 19. september.

Har overvejet karrierestop længe

Casper Steinfath fra Klitmøller har vundet VM-guld seks gange, adskillige andre VM-medaljer, og så har han krydset Skagerrak mellem Danmark og Norge på sit bræt samt padlet Danmark Rundt.

Steinfath vandt sin seneste VM-titel i 2019 og overvejede efterfølgende at indstille sin karriere. Det blev dog udskudt, fordi corona-pandemien brød ud.

- For mig er det vigtige at sætte et symbolsk punktum, for jeg har elsket min karriere i sporten, og jeg vil gerne sige ordentligt farvel til den kompetitive del af den sport, jeg har brugt halvdelen af mit liv på. I 2020 kom corona mig i forkøbet, men jeg synes, at et VM på dansk jord er det perfekte punktum for min karriere, siger thyboen.

Ud over de mange VM-medaljer blev Casper Steinfath også hædret med titlen som Årets Thybo i 2018.


Foto:

Kunderne klager over lange leveringstider - nu beklager direktør

Der er en god forklaring på, at nogle kunder hos det nordjyske onlineapotek Med24 har måttet vente længe på deres varer.

Kombinationen af mange ordrer og flytningen til et nyt lager, hvor robotter står for at pakke varerne, har været hård kost for det nordjyske onlineapotek Med24, der har hjemme i Løkken.

- As we speak er vi ved at lægge de første varer ind på vores robotlager, som vi går i luften med i dag. Processen med at flytte til et nyt lager er svær - og også sværere, end vi troede - så det har desværre gjort, at der er kommet lange leveringstider, siger direktør og ejer Nils Træholt fra Med24 til TV2 Nord og tilføjer:

- Vi kæmper og kæmper, men det er desværre virkeligheden.

Ifølge direktøren har problemerne med at levere hurtigt stået på i de seneste 14 dage. TV2 Nord har fået henvendelser fra flere kunder, der har måttet vente længe på deres varer, og på anmeldelsessiden Trustpilot har Med24 fået flere dårlige anmeldelser på grund af lang leveringstid.

- Det har givet søvnløse nætter. Det påvirker hele virksomheden, og alle, der ikke har en kritisk opgave står ude på lageret og hjælper til, siger Nils Træholt.

'En investering i fremtiden'

Han ærgrer sig over, at de logistiske udfordringer har været større end forventet:

- Det værste er, når det går ud over kunderne. Desværre har vi ikke kunnet forhindre, at det er sket, og det er dybt, dybt beklageligt, siger direktøren, som håber, at leveringstiden bliver bragt ned i løbet af den kommende uge.

Med24 er en af de første virksomheder i Norden, der tager de nye lagerrobotter i brug. Der er tale om 30 robotter, som fremover skal pakke de ordrer, kunderne sammensætter ud fra virksomhedens 28.000 forskellige varenumre.

- Det er en investering i fremtiden for, at vi fremadrettet kan sikre lynhurtig levering til alle vores kunder, så det er et nødvendigt unde, vi har været nødt til at tage med, siger Nils Træholt.

TV2 Nord har tidligere lavet indslag om de nye lagerrobotter. Se det her:


Krisen truer: - Vi skal dø med støvlerne på

Det kan begynde at ligne en mindre krise for AaB, hvis der ikke kommer point på kontoen fredag aften.

Sæsonen er næsten kun lige godt begyndt, men fredag aften spiller AaB en såkaldt nøglekamp på Aalborg Portland Park mod Lyngby, som lige nu ligger et point efter AaB, som er nummer ni i 3F Superligaen efter syv kampe.

Og hvorfor så nøglekamp? Eller 6-pointskamp? Fordi Lyngby nok må regnes for et af de hold, AaB skal kæmpe med i den nederste halvdel af ligaen, og allerhelst skal holde under sig i denne sæson.

AaB har tabt de seneste tre kampe og har ikke kunne juble sammen med de trofaste fans på Vesttribunen siden 28. juli, hvor AaB slog Silkeborg med 2-1.

Så alle sukker efter en sejr, især de hårdtprøvede fans som weekend efter weekend trofast følger deres hold.

Se interview med anfører Mathias Jørgensen forud for kampen:

Senest i udekampen mod Randers, hvor AaB tabte 0-1, var der langt over 1000 fans til stede på Randers Stadion. Fredag aften står de der igen omkring 9-10.000 fans.

Derfor glæder anfører Mathias Jørgensen sig også til igen at spille foran hjemmepublikummet, som giver holdet ekstra energi og tro på sejr. Og det bliver der brug for mod netop Lyngby.

- Vi har fået fuldstændig fantastisk opbakning de første syv kampe, og nu skal vi spille hjemme igen foran eget publikum, og vi glæder os sindssygt meget.

- De giver os så meget energi på banen, og det skal vi se, hvordan vi kan få bragt ud i støvlerne alle mand. Så gælder det om, at vi skal dø med støvlerne på i morgen, fordi der er ikke plads til andet, lyder det fra anføreren.

Træner Menno Van Dam har ikke ligefrem været begejstret for landskampspausen, der har betydet, han ikke har haft alle spillere i truppen samlet før i dag, og så mangler der stadig en.

Angriberen John Iredale spillede i sidste uge landskamp for Australien og var ikke med til træningen torsdag, og det forlyder, at træner Menno Van Dam samler spilleren i morgen formiddag til let 'træning' og taktisk oplæg. 

Nøglekampen fløjtes op klokken 19.00 og kan følges op på www.tv2nord.dk 

Se interview med cheftræner Menno van Dam forud for kampen:


Foto:

Vestegnskommune styrer, hvornår 'Spasser-Puk' må tisse

Puk Søby har ikke boet i Brøndby de seneste 20 år. Alligevel er hun stavnsbundet til Brøndby Kommune.

"Spasser-Puk" står der på Puk Søbys hættetrøje. For hun har masser af selvironi, og hovedet fejler ikke noget. Det gør kroppen til gengæld. Den er spastisk lammet, og derfor har hun brug for hjælp til det meste i hverdagen.

Fra hendes lejlighed på Søndergade i Aalborg er der 300 kilometer til borgerservice i Brøndby. Puk er født i Brøndby, men har ikke boet der de seneste 20 år. Alligevel er det kommunen i den anden ende af Danmark, der træffer helt afgørende valg om, hvor meget hjælp Puk kan få i hverdagen.

- Jeg forstår det ikke. Jeg forstår det virkelig ikke. For hvorfor er det nogen, der er så mange timer væk fra mig, der skal bestemme over mit liv gennem nogle papirer, siger Puk Søby.

Kommunen har valgt, at hun ikke kan få en BPA-ordning med hjælp 24 timer i døgnet, men må nøjes med 15 times ledsagelse ud af lejligheden om måneden og hjælp i hjemmet dagligt på faste tidspunkter.

Det betyder blandt andet, at hun må vente på, at en hjælper kan køre forbi lejligheden, når hun skal tisse, og at hun ofte må blive hjemme i stedet for at tage til koncerter, i biografen og besøge venner, som hun gerne vil.

- Jeg er værre stillet end en, der sidder i fængsel, for de må komme ud en time om dagen, og jeg må i realiteten kun komme ud 32 minutter om dagen.

Uværdigt, mener CP Danmark-direktør

Som lovgivningen er i dag, vil hun være stavnsbundet til Brøndby resten af livet.

Ifølge professor i socialret på Aalborg Universitet John Klausen gælder det så længe, hun har brug for hjælp i hverdagen.

- Det er nogle sager, der ofte er ret dyre. Derfor har man sikret, at det er der, hvor borgeren kommer fra, der fortsat både er handlekommune og betalingskommune, siger John Klausen.

Lovgivningen er lavet sådan, at kommunerne ikke bare kan sende dyre borgere videre til andre kommuner.

- Det er grundlæggende nogle regler, der er lavet af hensyn til kommunerne og ikke til borgeren, siger John Klausen.

Patientforeningen CP Danmark mener, at det generelt er en dårlig idé, at kommunerne fastholder betalingsforpligtelsen, efter borgeren er sendt ud af kommunen.

- Resultatet er jo, at der sidder en sagsbehandler i Brøndby, som skal være sagsbehandler på en person, der bor i Aalborg, som sagsbehandleren med stor sandsynlighed aldrig ser eller møder. Sådan en langdistance-sagsbehandling kan aldrig nogensinde blive andet end ringe, siger Mogens Wiederholt, direktør i CP Danmark.

Direktøren ærgrer sig over, at færre og færre medlemmer får en BPA-ordning og mener, at det er uværdigt for unge som Puk Søby, at de skal være fanget hjemme mange timer hver dag.

Puk Søby mener selv, at afstanden har den betydning, at kommunen fejlvurderer, hvor meget hjælp hun har brug for.

Kommunen vil ikke slippe hende

Mens de fleste danskere selv kan vælge, hvilken kommune de hører til, vil Puk altså være afhængig af Brøndbys vilje til at betale for hendes hjælp resten af livet.

Men hvis Brøndby Kommune ville, kunne den overlade handlepligten til Aalborg Kommune og selv beholde betalingspligten.

- Det er nogle regler, man ikke bruger ret tit i praksis. Og det er der formentlig den grund til, at kommunerne er meget bange for at give kompetencen til en anden kommune og så stadigvæk skulle betale regningen, siger John Klausen.

Ifølge professoren var det kommunerne, der især kæmpede for, at reglerne skulle være, som de er i dag.

Hverken Brøndby Kommune, Aalborg Kommune eller Kommunernes Landsforening vil stille op til interview om sagen.

Puk Søby eller Spasser Puk, som hun kalder sig selv, har tænkt sig at blive boende i Aalborg resten af livet, for hun har selv valgt byen, hvor mange af hendes venner bor. Hun håber bare, at hun kan blive fuldgyldig aalborgenser.

- Jeg håber på, at de (Brøndby, red.) vil give slip på mig, men det tyder det ikke på, siger Puk Søby.