Lasse Nielsen klar til Brøndby

Det er et skridt frem og to tilbage, for AaB, der har Lasse Nielsen tilbage efter overstået karantæne, men mangler Thomas Augustinussen og Kenneth Emil Petersen, som afvikler deres karantæner.

AaB har på Superligaens fjerdeplads masser at spille for, når gæsterne på søndag hedder Brøndby IF. Fredag er der over 9.500 biletter ude til kampen, så der skal nok indfinde sig en god fodboldstemning på Nordjyske Arena. Samtidig med at medaljerne skinner i horisonten kan stjerneangriberen Nicklas Helenius spille sin AaB-kamp nummer 100.

- Forudsigelserne om at Superligaen i denne sæson ville blive utrolig tæt, er blevet bekræftet mange gange og ses også her i slutspurten, siger AaB's cheftræner Kent Nielsen.

- Det lå måske ikke i kortene, at vi skulle kæmpe med om medalje og Europa Cup-pladser, men spillerne har via stærke præstationer, bragt os i en fordelagtig position, og vi har en god tro på, at vi også kan fuldføre arbejdet.

Cheftræneren forudser et energisk og intenst opgør, når nedrykningstruede Brøndby kommer til Aalborg.

AaB mangler anfører Thomas Augustinussen og forsvarer Kenneth Emil Petersen, der begge er ramt af karantæne.


Seneste nyt

fra Nordjylland