Malk De Koijn kommer til Aalborg, når de turnerer landet rundt med Grøn Koncert. Foto: Privatfoto

Malk De Koijn spiller grønt

Når Grøn Koncert kommer til Aalborg den 22. juli bliver det med de anmelderroste Malk De Koijn på scenen.

Grøn Koncert turnerer årligt hele landet rundt. I år ligger de vejen forbi Aalborg den 22. juli. Her skal de spille på "Trekanten" ved Hvorup Kirkevej.

I dag er endnu et topnavn så offentliggjort. De tre rappere Tue Track, Geolo G og Blæs Bukki kommer samlet som Malk De Koijn og skal på scenen udover Rasmus Seebach, Alphabeat, Burhan G og Nephew.

Det er ikke første gang, at Malk De Koijn er med Muskelsvindfonden og Tuborg på tur. De var også på Grøn Koncert i 2003 på talentscenen. Men nu er de klar til at indtage festen som et af topnavnene.