LIGE NU:

Mand indlagt efter brand

Af ukendte årsager brød en veteranbil i brand. Indehaver blev indlagt til observation for røgforgiftning.

En 67-årig mand fra Ulsted blev lørdag eftermiddag indlagt til observation for røgforgiftning. Manden havde været ude at køre i sin veteranbil, en corvette - og havde netop parkeret den i sin garage, da den brød i brand.
Ilden bredte sig til garagen, men brandvæsenet fik dog slukket flammerne, før de bredte sig yderligere.
Ifølge vagtchef hos Nordjyllands Politi, Poul Badsbjerg, har den 67-årige det efter omstændighederne godt - bortset fra at tabet af den gamle bil bliver svært at acceptere.