Mor blev misbrugt af den 80-årige

Det 12-årige offers mor vidner i dag i den såkaldte oldefarsag.

Sagen mod de to mænd, der er tiltalt for misbrug af en nu 12-årig pige fortsætter i dag ved Retten i Hjørring.

Det er den såkaldte oldefarsag, hvor en 80-årig mand, der er papoldefar til en 12-årig pige og pigens fars fætter er tiltalt for misbrug af pigen. Den 80-årige er tiltalt for misbrug af i alt ni børn i en periode på omkring 20 år.

Lige nu vidner moren til den 12-årige forurettede pige i oldefarsagen. Moren fortæller i retten, at hun blev seksuelt misbrugt af den 80-årige, da hun var barn. Hun husker ikke detaljer om misbruget, men mener at det fandt sted én gang, da hun var mellem 6 år og 12 år.

Det har dog ikke givet hende anledning til at nægte oldefaren adgang til sine egne børn. Den 12-årige og hendes to søskende er jævnligt blevet passet af oldefaren. Oldefaren har i en periode også boet hos familien.

Tidligere i dag fortalte den anden tiltalte i sagen, en 48-årig mand, der er fætter til den 12-åriges far, at han har deltaget i en trekant hjemme hos familien. Trekanten bestod af ham selv og den 12-åriges forældre. Moren kan imidlertid ikke huske at have haft en trekant, men afviser heller ikke, at det har fundet sted.

TV2/Nords reporter i retten, Mette Svenningsen opdaterede retmødet igennem via Twitter. Se hendes opdateringer her.

!function(d,s,id){var js,fjs=d.getElementsByTagName(s)[0],p=/^http:/.test(d.location)?'http':'https';if(!d.getElementById(id)){js=d.createElement(s);js.id=id;js.src=p+"://platform.twitter.com/widgets.js";fjs.parentNode.insertBefore(js,fjs);}}(document,"script","twitter-wjs");


Seneste nyt

fra Nordjylland