Siyabonga Nomvethe fra AaB er med i Sydafrikas trup til African Nations Cup kvalifikationskamp mod Congo.
AaB's Siyabonga Nomvethe er med i den trup på 20 mand, som Sydafrikas landstræner Carlos Alberto Parreira har udtaget til kampen i Congo i kvalifikationen til African Nations Cup.
Udover Nomvethe er to andre kendte ansigter fra SAS
Liga-sammenhæng også repræsenteret, nemlig de tidligere FC København-spillere, Sibusiso Zuma og Elrio van Heerden, som i dag repræsenterer henholdsvis Arminia Bielefeld i Tyskland og Club Brügge i Belgien.
Kampen mod Congo bliver spillet den 17. juni.