Nordjysk færgeafgang slår rekord

Rekordmange passagerer stiger på hurtigfærgen Fjord Line, der sejler mellem Hirtshals og Kristiansand.

To timer og 15 minutter. Længere tid tager det ikke at krydse vandet mellem Danmark og Norge - hvis altså man tager hurtigfærgen HCS Fjord Cat. Og det har rekordmange mennesker gjort denne sommer.

Fra 13. maj til 30. august havde færgen 12 procent flere passagerer ombord i forhold til sidste år. Men det er særligt antallet af passagerer, der stiger på hurtigfærgen til fods, der er eksploderet i løbet af sommersæsonen. Her er tallene nemlig vokset med 43 procent.

Rutens linjechef Atle Woxholt er godt tilfreds med sommerens fine takter.

- Vi tilbyder den hurtigste vej mellem Danmark og Norge, og det er populært både for billister og hos de passagerer, der stiger om bord til fods, siger linjechef Atle Woxholt.


Seneste nyt

fra Nordjylland