Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nordjysk kaptajn hjælper forskere op til toppen af Grønland

- Det varierer år for år, men jeg synes, at vi oplever, at havisen trækker sig mere og mere, siger Jakob Nikolajsen, har fløjet Hercules i 11 år. Se hele indslaget fra TV2 Nord.

Fire forskere skulle til Station Nord på Grønland for at undersøge klimaforandringerne.

Minus 25 grader, bælgmørkt og en landingsbane bestående af is er forholdene, som møder forskeren Kirsten Christoffersen, da hun lander på Station Nord.

Hun er en af fire forskere, der er taget med Air Transport Wing fra Aalborg Flyvestation til Station Nord, hvor Arktisk Kommando har en base, men også hvor Villum Research Station, som drives af Aarhus Universitet, ligger.

- Jeg skal op og tilse noget udstyr og hente noget data med hjem, fortæller Kirsten Christoffersen om, hvorfor hun skal op til basen, der ligger godt 1700 kilometer nord for polarcirklen.

Vi kan se, at gletcheren trækker sig tilbage.

Jørgen Skafte, Logistikleder, Aarhus Universitet

Viden om klimaforandringer

Kirsten Christoffersen er professor i ferskvandsbiologi på Københavns Universitet og tager målinger fra søer i det nordligste Grønland for at se nærmere på klimaforandringerne.

- Den isdækkede sæson er kortere, og det betyder, at der kommer mere lys ned i systemet end i vandet, og det betyder, at der bliver varmere. Tager man det i det lange perspektiv, så har det noget at gøre med klimaforandringerne, siger Kirsten Christoffersen.

Kirsten Christoffersen har haft gang i sit projekt i Grønland i fire år. Foto: Hans-Christian Lauritzen

Logistiklederen fra Aarhus Universitet på Villum Research Station, Jørgen Skafte, skal foruden at tilse stationen hjælpe Kirsten Christoffersen med at sætte nyt udstyr ud.

Han har også bemærket, hvordan klimaforandringerne kommer tydeligt til udtryk i Grønland.

- Vi kan se to ting – vi kan se, at der bliver mindre og mindre permanent havis ude omkring stationen, og vi kan se, at gletscheren trækker sig tilbage, fortæller han.

Jørgen Skafte hjælper forskerne, hvis de har brug for det. Foto: Hans-Christian Lauritzen

Umuligt uden hjælp fra Air Transport Wing

På grund af hele coronapandemien har det ikke været muligt at komme til Station Nord og Villum Research Station på andre måder end med hjælp fra Air Transport Wing fra Aalborg Flyvestation.

- Det ville slet ikke kunne lade sig gøre at foretage målingerne, hvis ikke forskningsstationen var der, og hvis ikke Forsvaret var hjælpsomme med transport, siger Kirsten Christoffersen.

Kaptajn fra Flyvestation Aalborg, Jakob Nikolajsen, har fløjet Hercules i 11 år. Han har derfor været på mange ture til Grønland bag styrepinden i flyet, hvilket har givet ham et lidt særligt forhold til Grønland.

- Det er fantastisk at flyve heroppe – det er smukt, mega spændende og fagligt udfordrende. Og der er altid noget nyt at opleve, når man er heroppe, siger han.

Indlandsisen svinder otte procent om året på Grønland ifølge De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS. Et faktum Jakob Nikolajsen selv oplever med egne øjne fra cockpittet.

- Det varierer år for år, men jeg synes, at vi oplever, at havisen trækker sig mere og mere, siger han.

Jakob Nikolajsen oplever også, at man kan se, at havisen trækker sig. Foto: Hans-Christian Lauritzen

Ankommet og næsten klar

Efter næsten 10 timers flyvning og en ovarnatning i Kangerlussuaq på vestkysten af Grønland er forskerne landet på isen i det nordøstlige Grønland.

De sidste par hundrede meter til Villum Research Station foregår på snescooter pakket med bagagen fra forskerne.

De her lokaliteter er de mest sensitive for klimatiske forandringer.

Kirsten Christoffersen

- Nu er vi kommet herop, og nu skal vi i gang med at lave de undersøgelser, som vi har planlagt hjemmefra, siger Kirsten Christoffersen.

- Vi skal først have hentet udstyret i flyveren og gjort det klar. Vi skal lave nogle stativer, og vi skal initialisere nogle datalogger, sådan nogle små målere, der skal måle alt det, vi gerne vil måle i søerne.

Når udstyret er klargjort, skal det sættes ud i søerne omkring Station Nord. Det kommer til at foregå i bælgmørke.

- Det er stadigvæk meget vigtigt at undersøge de her lokaliteter, fordi de er de mest sensitive for klimatiske forandringer, så det er supervigtigt, at jeg kan komme herop og gøre det, fortæller Kirsten Christoffersen.

Kirsten Christoffersen og de andre forskere skulle være på Station Nord i otte dage, før de igen rejser med Air Transport Wing fra Aalborg Flyvestation tilbage til Danmark. 


100.000 tons forurenet jord på vej: - Jeg ligger søvnløs om natten

Foto: Philip Holm Johansen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Snart kan forurenede jordmasser fra hele landet strømme til Vrå.

- Hvis vinden blæser den forkerte vej, risikerer jeg at have askestøv på min grillpølse, siger Thomas Knudsen, der bor lidt uden for Vrå.

Ja, det er nok de færreste, der drømmer om en askestøv på sin grillmad, men det kan meget vel blive virkeligheden for naboerne til Vrå Mørtelværk. I hvert fald hvis man spørger Thomas Knudsen.

Jeg får sådan en klump og en knurren i maven, og jeg ligger søvnløs om natten.

Thomas Knudsen

Med 500 meter til mørtelværket og dermed frit udsyn til flere meter høje jorddynger, frygter han for fremtiden.

- Jeg får sådan en klump og en knurren i maven, og jeg ligger søvnløs om natten. Jeg tænker faktisk meget over det, fordi jeg er bekymret og frygter, hvad det ender i, siger Thomas Knudsen.

Den lokale mørtelværksfabrik Vrå Mørtelværk har nemlig anmodet om miljøgodkendelse til fremover at kunne modtage større mængder af forurenet jord end hidtil. Nærmere bestemt fra 10.000- til 100.000 tons.

- De skal ikke være bekymrede. Vi gør ikke noget for at genere hverken naboerne eller øvrige borgere i Vrå, siger Mette Sørensen, der er kontoransvarlig hos Vrå Mørtelværk og fortsætter:

- Vi har jo ikke planer om, at det skal ligge her. Det skal ud og nyttegøres hurtigst muligt. Der er ingen formål med at have det til at ligge her.

Nabo-affald

Men den udmelding beroliger ikke borgerne i Vrå. Foruden større mængder af jord ønsker virksomheden fremover at udvide deres aktiviteter, så de vil kunne modtage aske, slagger, asfalt og mere til.

- I de perioder, hvor de knuser beton og sådan, er der jo støv rundt omkring, og de nærmeste naboer får jo støv på haveborde, så det kan jo ikke undgås. Det her ved vi bare ikke, hvad er, siger Thomas Knudsen.

Hos Vrå Mørtelværk har de dog gjort sig tanker om, hvordan de vil undgå, at støvet fra den forurenede jord spreder sig.

- Vi sætter sprinkleranlæg op på hele pladsen, så hvis der er chance for, at det støver, så bliver sprinklerne sat i gang, Mette Sørensen.

Vi gør ikke noget for at genere hverken naboerne eller øvrige borgere i Vrå

Mette Sørensen, kontoransvarlig hos Vrå Mørtelværk

Hvorfor gør I ikke allerede det nu i forbindelse med andre støvgener?

- Fordi vi ikke har fået det etableret endnu, men man bliver hele tiden klogere, siger Mette Sørensen.

Hos Thomas Sørensen er meningen dog, at det ikke er private virksomheder, der skal stå med opgaven.

Hvor meget tillid har du til, at Vrå Mørtelværk kan varetage den her opgave?

- Helt reelt med de skandalesager der har været de seneste år, såsom Nordic Waste, mener jeg ikke, at det er private folk, der skal lukrere på det her, siger Thomas Knudsen.

Men skal det gå ud over Vrå Mørtelværk, at der har været en sag som Nordic Waste?

- Det skal det ikke, men jeg synes, at de skal holde sig til det, de er rigtig gode til, og det er mørtel og sand, men det her er ikke for private udbydere, siger Thomas Knudsen.

Ingen holdning endnu

Mandag d. 10. februar afholdes der borgermøde i Vrå, hvor miljøgodkendelserne til Vrå Mørtelværk diskuteres. Her vil Vrå Mørtelværk, Hjørring Kommunes Teknik- og Miljøudvalg samt borgerne i Vrå. Derefter behandler Hjørring Kommune mørtelværkets ansøgning om blandt andet udvidelse af de miljømæssige aktiviteter samt udvidelse af mængden af jord.

- Vi har ikke rigtig en holdning til det nu, før vi har behandlet ansøgning, siger Søren Homann (C), der er formand for Teknik- og Miljøudvalget i Hjørring Kommune.


Lars finder skjulte vikingeveje: Nu ændres Panoramaruten

Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Lars Bøgh Pedersen er kåret til årets ildsjæl af Destination Himmerland - blandt andet for sin kortlægning af gamle vikingeveje og en vandmølle i Bramslev Bakker.

- Der går 35.000 mennesker på Panoramaruten hvert år, men folk ved ikke, hvad de går på, siger Lars Bøgh Pedersen.

Han er nærmest født og opvokset i Bramslev Bakker, hvor han er kommet, siden han var helt lille. Hans bedstefar har sågar trukket kvæg gennem bakkerne og mod Hobro.

Lars Bøgh Pedersen er årets ildsjæl i Himmerland - blandt andet for hans kortlægning af oldtidsveje i Bramslev Bakker - samt fundsstedet for en vandmølle ældre end 1400-tallet. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

- Der er ikke en sten, jeg ikke kender, siger Lars Bøgh Pedersen, mens han viser rundt. Han er det, han selv kalder for "nørd" og amatør-arkæolog. Og så arbejder han som naturguide hos Bramslevgaard.

- Det er både min hobby, men også mit arbejde, siger han, mens han viser vej mod et af sine fund.

Får ændret Panoramaruten

Lars Bøgh Pedersen blev i begyndelsen af året kåret som årets ildsjæl til uddelingen af Himmerlandspriserne ved Destination Himmerlands nytårskur. Det blev han blandt andet for sit arbejde som guide, men især for sit arbejde med at omlægge den ikoniske Panoramarute, som hvert år besøges af flere tusinde vandrere.

- Det var en kæmpe overraskelse, for jeg går jo bare rundt i bakkerne og finder ting, men det er fedt, fordi det er en anerkendelse, og fordi jeg den vej igennem har fået et netværk, så den viden, jeg har, kan komme ud til andre, siger Lars Bøgh Pedersen.

Ifølge Lars Bøgh Pedersen er det her, at en gammel vandmølle fra før 1400-tallet stod i sin tid. Oplysninger, der først nu er blevet verificeret og nu skal registreres af Nordjyske Museer. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Han har kortlagt forskellige gamle vejspor i Bramslev Bakker - og et af dem bliver nu til en del af Panoramaruten. Panoramaruten skulle alligevel ændres tæt på Mariager Fjord ved Bramslevgaard, fordi stien bliver oversvømmet.

Derfor bliver den i løbet af 2025 nu ledt op på helt nye spor, som Lars Bøgh Pedersen har kortlagt som værende de gamle oldtidsspor.

- Nu når de ville ændre den, så gjorde jeg opmærksom på, hvorfor den skulle følge de oprindelige oldtidsveje, og så sagde de, hvad jeg mente med det, og så fandt jeg det frem til kommunen, siger Lars Bøgh Pedersen.

- Man skal fortsætte af oldtidsvejene, når nu man har mulighed for det, også for historiens skyld.

Se her, hvordan Lars Bøgh Pedersen finder frem til sine fund:

Vandmølle fra 1400-tallet

Det er ikke kun gamle veje og spor, som Lars Bøgh Pedersen i sin fritid har fået kortlagt. Han har også gjort Nordjyske Museer opmærksom på et vadested, som Panoramaruten løber forbi.

Her kan det ifølge Lars Bøgh Pedersen påvises, at der før 1400-tallet har stået en gammel vandmølle. Den skal Nordjyske Museer nu ifølge Lars Bøgh Pedersen have registreret på fund og fortids liste.

Vandreruten på Panoramaruten løber langs fjorden, og nu skal den slå en en kilometers smut op på gamle oldtidsveje, som Lars Bøgh Pedersen har påvist. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

- Der er højst sandsynligt en dæmning. Det er dog ikke sikkert, vi måler den op, men den skal anmeldes og registreres i den offentlige database, og på den måde får den også en vis beskyttelse, siger Stig Bergmann Møller, museumsinspektør ved Nordjyske Museer, som har været med Lars Bøgh Pedersen på tur i bakkerne.

- Jeg tror, han har helt ret i forhold til vejene, og det er heller ikke overraskende, da man skal kunne komme til og fra sådan en mølle, siger Stig Bergmann Møller.

- Jeg ved ikke, hvorfor de her ting ikke er blevet opdaget før nu. Der er ikke nogle, der har samlet brikkerne. Men det tager også lang tid, og der findes så meget historie her, at jeg håber, meget mere kan komme frem i offentligheden, siger Lars Bøgh Pedersen og henviser til, at han i samarbejde med Nordjyske Museer, Mariagerfjord Kommune og Destination Himmerland arbejder på at få de nye historiske fund oplyst på ruten.

- Vi taler om infostandere, storyhunt og udsigtspunkter, hvor man kan kigge i et hologram og få vist de gamle historiske fund, der hvor man kigger. For eksempel det område, hvor der for to år siden blev fundet to store vikingeskatte, siger Lars Bøgh Pedersen, der heller ikke selv er færdig med sin store hobby i bakkerne endnu.

- Der går meget fritid med det, for vi skal også kunne dokumentere det, vi finder. For selvom vi kan se, det er der, vil vi gerne have noget datering på, og det er et stort arbejde, siger Lars Bøgh Pedersen, der fortæller, at han samarbejder med andre amatør-arkæologer fra området.

Det er ved dette vadested, at Lars Bøgh Pedersen har påvist en gammel vandmølle. Under træstien har han fundet den gamle dæmning. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

- Når der findes noget historie her, som så mange mennesker går forbi hvert år, så synes jeg også, de skal have den, siger han.

Ifølge Mariagerfjord Kommune arbejder de på, at den nye en kilometers omlægning af Panoramaruten kan tages i brug i løbet af 2025.


Nykårede verdensmestre ville gerne have en uges ferie, men det er lige på og hårdt

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Nu venter der Aalborg Håndbold noget af en opgave.

Torsdag var Aalborg Håndbold-mandskabet igen fuldtalligt, da klubbens fire nykårede verdensmestre igen var at finde i Gigantium.

Der var dog ikke gjort klar til den store fejring, som der har været de foregående tre gange, Danmark har vundet VM.

- Vi sad lige og hyggede os med en kop kaffe og et rundstykke, og så har vi fået lov til at hylde dem, når vi møder Barcelona på hjemmebane på onsdag, forklarer Aalborg Håndbolds direktør Jan Larsen.

- Jeg synes, det er vigtigt, at alle vores fans og samarbejdspartnere kan få lov til at hygge dem, fremfor vi sad fem mennesker kun. De er også blevet hædret i de seneste dage, tilføjer han.

I stedet kunne verdensmestrene vende tilbage til træningshallen, hvor dagen bød på hård træning som normalt.

- Det er selvfølgelig fantastisk at have verdensmestre på holdet, og vi er selvfølgelig glad for, at de er tilbage igen, men nu gælder det Aalborg Håndbold, påpeger direktøren.

Glædet sig til at spille

Det var heller ikke, fordi spillerne var kede af at komme hjem til de vante rammer og en god omgang håndbold.

- Det er rart at være hjemme i klubben igen og se dem alle sammen. Jeg har savnet at spille håndbold, da jeg ikke har fået spillet en masse, så glæder mig egentlig bare til at komme hjem og få spillet en masse, lyder det fra Thomas Arnoldsen.

- Det er fedt at se drengene igen, så nu glæder vi os til at komme i gang med nogle spændende kampe, stemte Simon Hald i.

Ville gerne have haft en uges pause

Nu venter der Aalborg Håndbold noget af en opgave, når der både skal spilles Final 4 i Santander Cup, flere Champions League-kampe blandt andet mod mægtige FC Barcelona og vigtige kampe i ligaen.

Begyndende allerede mod BSH på lørdag.

- Det er lige på og hårdt, må man sige. Vi ville gerne lige have haft en uges pause måske, men det er sådan, det er, og det er heldigvis nogle sjove kampe, så det bliver ikke svært at motivere sig, lyder det fra Simon Hald.

Du kan se mere fra den første træning herunder:


Nordjyske Jernbaner varsler besparelser på afgange – men kun nord for fjorden

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Togpassagerer nord for fjorden skal fremover 'betale' for, at der kommer flere tog syd for fjorden.

Irene Nielsen fra Brønderslev står klar ved perronen torsdag formiddag klokken 11.27 – præcis som hun plejer.

Én gang om ugen har hun fast en aftale hos en fysioterapeut nær Aalborg. Og for at komme derhen må hun med regionaltoget på netop det tidspunkt.

- Den afgang her har stor betydning for mig. Ellers kan jeg jo ikke komme frem til tiden, fortæller Irene Nielsen.

Det har hun gjort i 16 år. Men snart skal hun måske kigge efter andre afgange eller måder at komme til Aalborg på.

Togpassagerer nord for fjorden kan nemlig forvente ændringer eller helt aflysninger i køreplanen.

Se indslaget med Irene Nielsen her.

Fra næste år indsætter Nordjyske Jernbaner yderligere et regionaltog på strækningen til Skørping, mens de også indsætter et regionaltog helt til Hobro. Det koster otte millioner kroner, og de penge skal findes ved besparelser nord for fjorden.

- Vi kommer til at justere lidt på togafgangene deroppe, for vi er nødt til at finde en økonomisk balance, lyder det fra Peder Key Kristiansen, der er udvalgsformand for Regional Udvikling og Innovation i Region Nordjylland.

Ifølge ham vil Nordjyske Jernbaner være nødt til at aflyse nogle af de afgange, der går hver halve time, og/eller aflyse nogle af weekendafgangene.

- Vi ved ikke helt endnu, hvordan det ender med at blive. Men vi vil gøre alt for, at vi ikke trækker nogle afgange ud af myldretiden.

Peder Key Kristiansen vil gøre sit for, at besparelserne ikke rammer afgange i myldretiden. Foto: Caroline Monin, TV2 Nord

Selvom det stadig er uklart, hvordan køreplanen vil blive, er borgmester i Brønderslev Kommune, Mikael Klitgaard, ikke tilfreds med den nye udmelding.

- Jeg kan bedst lide, man sparer syd for fjorden og bruger pengene nord for fjorden. Hvis man overvejer at tage en afgang, vil vi da være kede af det. Toget er vigtigt for byen, siger Mikael Klitgaard.

Borgmester Mikael Klitgaard ser helst ikke, at der bespares på afgange fra Brønderslev Station. Foto: Caroline Monin, TV2 Nord

En håndfuld teknikere er nu i gang med at undersøge, hvilke afgange der bedst kan undværes. Ændringerne vil gælde allerede fra 1. januar 2026, og derfor skal der snart findes en løsning, fortæller Peder Key Kristiansen.

Men er det fair, at dem nord for fjorden skal betale for dem syd for fjorden ved at afgive nogle af deres afgange?

- Vi har brugt forholdsvis mange penge på at have en god dækning nord for fjorden. Nu kommer vi til at fordele afgangene og ressourcerne lidt mere ud. Det, synes jeg, er et fair princip, siger Peder Key Kristiansen.

De nye køreplaner vil, ifølge planen, blive præsenteret før sommerferien.


Mystiske kameraer er dukket op på de nordjyske landeveje

Foto: Pressefoto/Sund og Bælt

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Kameraerne kan stå ved vejene den ene dag og være væk den næste.

Er du kørt forbi et kamera i vejkanten på for eksempel Thisted Landevej og undret dig over, hvorvidt der var tale om en fartkontrol eller ej, så er du ikke den eneste.

Der er dog ikke tale om en fartkontrol.

I stedet er det kamera, der scanner nummerplader for at registrerer og sikre, at lastbiler over 12 ton har betalt den nye vejafgift.

Fra 1. januar 2025 trådte det nemlig i kraft, at lastbiler på 12 ton og derover betaler en vejafgift efter, hvor meget CO2 de udleder, og det er her, kameraerne kommer i spil.

- Kameraerne scanner nummerpladerne og slår dem derefter op i en database for at se, om lastbilen har betalt vejafgift. Er den ikke registreret, så får ejeren af lastbilen en bøde, forklarer Jens Villemoes, der er pressechef i Sund og Bælt.

Foto: Pressefoto/Sund og Bælt
Foto: Pressefoto/Sund og Bælt

Uddeler ikke fartbøder

Og selvom kameraerne måske går i ens Saphe i bilen, og de scanner nummerplader, så forsikrer pressechefen om, at det altså ikke er muligt at udsende fartbøder, hvis bilerne, der passerer det, kører for hurtigt.

- Vi måler ikke fart og udskriver ikke fartbøder, så det skal man ikke være bekymret for, fortæller han.

Kameraerne er heller ikke fast forankret, derfor kan man altså sagtens køre forbi et kamera den ene dag, mens det er væk den næste.

- Vi har 275 punkter rundt omkring i landet, hvor vores mobile kontrol-enheder bliver stillet op på skift, det er også derfor, man måske har set Sund og Bælt-biler i Nordjylland, forklarer Jens Villemoes..

Ejer man en lastbil over 12 ton, kan man betale på forhånd, så man undgår bøder.

- Man kan købe en vejafgift billet på vores hjemmeside, ellers kan man vælge en af de tre udbydere, der har budt ind på betalingsløsninger, og igennem dem få en app eller satellit box, som sidder i forruden og afregner afgiften automatisk, forklarer pressechefen.

I alt er hele 161 millioner kilometers kørsel blevet registreret på de afgiftsbelagte veje, men skulle man ikke have registreret sig, ender man med en bøde på 4500 kroner.