Nordjyske lokalopgør i mellemspil B
AaB og Frederikshavn White Hawks' ishockeyhold skal kæmpe om de sidste to pladser i AL Bank-ligaens slutspil. Mellemspillet starter i morgen.
Det blev som bekendt ikke til nogen slutspilsgaranti til hverken AaB eller Frederikshavn White Hawks. I stedet skal holdene ud i det nederste mellemspil om de sidste to pladser. Den endelige stilling afgør, hvem der går videre.
De andre rivaler til de pladser er EfB Ishockey og Herlev Hornets. De fire hold møder hinanden tre gange. Det betyder også tre gange nordjysk lokalopgør.
To gange i Aalborg og en gang i Frederikshavn.
AaB har 22 point - det er et enkelt mere end Frederikshavn White Hawks, så der bliver mere end bare håneretten at kæmpe om.
Stillingen blandt de fire nederste før mellemspil B:
EfB Ishockey: 23 point
AaB Ishockey: 22 point
Frederikshavn White Hawks: 21 point
Herlev Hornets: 11 point
Første runde af ni mulige sender AaB til Esbjerg, mens Frederikshavn White Hawks tager imod Herlev Hornets.