Parkeringsplads vokser
Foto: Vejdirektoratet
Parkerings- og samkørselspladsen på Th. Sauers vej udvides.
Der bliver bedre plads på Parkerings- og samkørselspladsen på Th. Sauers vej.
Midt i maj tager Vejdirektoratet hul på en udvidelse af parkeringspladsen ved Th. Sauers Vej, så der blandt andet bliver bedre forhold for de samkørende bilister, der benytter pladsen til opsamling.
De nuværende 84 parkeringspladser dækker ikke behovet for parkering, så derfor udvider Vejdirektoratet nu med 67 ekstra pladser, så der i alt bliver 151 parkeringspladser. De er primært til personbiler, men der er også nogle stykker til bil med campingvogn.
På den nye parkeringsplads bliver der et "Kys og kør" område, hvor personbiler kan samle passagerer op og læsse af.
Der bliver også forbedrede forhold for cyklister med overdækket cykelparkering. Dermed håber man at få flere til at parkere bilen ved motorvejsafkørslen og fortsætte på cykel ind til centrum af byen.
Også i forhold til arrangementer i Gigantium sker der en forbedring, da man anlægger en ny ensrettet vej under motorvejen, som skal bruges til frakørsel fra Gigantiums parkeringsplads.
Endelig vil man gøre den lukkede og mørke plads mere lys og indbydende ved at opsætte nye lys og fjerne en del af bevoksningen.
Arbjedet ventes afsluttet i oktober 2012.