Seneste nyt

fra Nordjylland

Pas på: Snevejr fra morgenstunden giver glatte veje

 Pas på: Snevejr fra morgenstunden giver glatte veje

Op mod 50 centimeter sne kan ifølge en prognose fra TV2 Vejret falde i Nordjylland i løbet af de næste dage. 

Allerede tirsdag morgen er de første fnug dalet til jorden, og det giver glatte veje længst mod nord.

Vejdirektoratet advarer morgenbilisterne om sneglatte veje i hele Vendsyssel, mens der er et varsel ude om pletvis isglatte veje i Aalborg Kommune. 

Nordjyllands Politi fortæller, at morgenens snevejr ikke har givet ekstra udfordringer indtil nu. 

TV 2 Vejret forventer, at Vendsyssel kan rammes af "snestormslignende tilstande" allerede i løbet af tirsdag.