Renoveringer skaber vækst

De almene boliger i Nordjylland skal i løbet af i år sættes i stand for mere end 800 millioner kroner, og dermed er der udsigt til over 400 nye arbejdspladser.

400 nye arbejdspladser og bedre boligforhold for beboerne. Det er noget af det nordjyderne kan se frem til på grund af renoveringerne af almene boliger.

Siden 2010 har investeringerne i boligforbedringerne været stigende, og det har igennem flere år ført til flere arbejdspladser.

2013 er ingen undtagelse.

Sammenlagt vil renoveringerne skabe mere end 1500 arbejdspladser, hvilket er en stigning på over 400 i forhold til 2012. Det viser en ny undersøgelse, som Dansk Byggeri har lavet.

- Mange af renoveringsopgaverne vil gå til små og mellemstore virksomheder, som så skal ud og ansætte nye medarbejdere og dermed også nye lærlinge. Nordjylland har brug for begge dele, og jeg glæder mig meget over, at renoveringerne af vores almene boliger er med til at sætte skub i lokalområdet, siger Knud Kristensen, formand for Dansk Byggeri Nordjylland.


Seneste nyt

fra Nordjylland