LIGE NU:

Rotary: De maler i den gode sags tjeneste

Omkring 50 nordjyske erhvervsfolk kom tirsdag aften på udebane, da de tog malerpenslen op og kastede sig ud som kunstnere.

Det er Rotary, der stod bag arrangementet, der fandt sted i Aabybro, hvor man havde alliereret sig med den lokale kunstner Henrik Busk. Han stod for at guide de mange fra forskellige steder i det nordjyske erhvervsliv igennem kunstens abc, hvorefter de blev sluppet løs med lærred og pensel.

Og det skete i den gode sags tjeneste. For ud af anstregelserne kommer seks malerier, som nu bliver sat til salg hos Galleri Beck i Brønderslev. Håbet er, at salget fra værkerne kan indbringe en klækkelig sum til velgørenhed, og pengene skal gå til Kirkens Kors Hær i Aalborg.