Sjælden fugl for anden gang i DK
I Skagen har man set en sjælden fugl, der kun er set en gang før i Danmark.
I weekenden blev der set to mongolske fugle, som er en lærkelignende småfugl i Sandormens spor og i klitterne på Grenen.
Det er blot anden gang nogensinde, at den centralasiatiske sjældenhed er blevet set i Danmark.
De to mongolske pibere flyver rundt med engpibere og bjergpibere og spiser insekter i det milde novembervejr. Det er helt unikt, at der er to individer, da meget sjældne fugle ellers altid ses alene i Danmark, siger ornitolog, Rolf Christensen.
Normalt skulle arten flyve mod sydvest til Indien for at overvintre, men enkelte har et fejlorienteret træk og ses hvert efterår og vinter i Nordvesteurpa, fordi de af en eller anden grund trækker den vej.
Både i Danmarks og Sverige så man den første mongolske piber i november 1998, men siden måtte der gå 14 år, før arten sås igen i Danmark, mens svenskerne 1998-2012 har haft hele 14 fund.
Flere biler ankom søndag fra bla. Faaborg, København og Næstved for at se de store sjældenheder, og de ser ud til at blive i flere dage nær Skagerraks kyst.