Skoleelever rydder strand for affald

Det er jo ikke godt for naturen at der kommer skrald over det hele. Sådan lyder det fra nogle af de elever, der tirsdag samlede affald på Asaa Strand.

66 elever fra 0. til 6. årgang fra Asaa Skole trak tirsdag i arbejdstøjet på Asaa Strand; der skulle rydde op i det affald, der havde samlet sig. Og det var primært havfald, eleverne havde fokus på.

Skolen deltog i den landsdækkende indsamling af affald langs de danske kysten, som Søværnet havde arrangeret.

Og Søværnets Havmiljøvogter har oplevet et boom i antallet af indsamlere af havfald - for interessen for at holde de danske farvande, kyster og strande fri for plastik, tomme dåser og andet affald har aldrig været større.

Flere end 28.500 ildsjæle har kastet sig ind i kampen som havmiljøvogtere. Allerede i årets første ni måneder er der kommet 20 procent flere til end det samlede tal for hele 2020.

- Kombinationen af at gøre noget godt for naturen og indgå i fællesskaber med venner, familie og kolleger har været et trækplaster. Det ser vi blandt andet på antallet af havmiljøvogtere, som er steget markant de senere år, forklarer Birgitte Søby Vagnholm, ansvarshavende for havmiljøvogterkampagnen.

At så mange danskere har fået øjnene op for Søværnets arbejde understøttes også af mængden af havfald, der er indsamlet de senere år. 

Således blev der i 2019 indsamlet omkring 300 tons havfald, mens det tal steg til godt 500 tons i 2020. 


Seneste nyt

fra Nordjylland