Smuk vinterdag i vente: Så koldt bliver det i Nordjylland i dag

Nordjyderne kan se frem mod endnu en kold nat.

Onsdag faldt sneen igen over det nordjyske landskab, og her til morgen kan det give nogle udfordringer for blandt andet de nordjyske bilister i morgentrafikken. 

- Temperaturen vil stige en anelse, hvilket betyder, at der kan være lav sigtbarhed, da vi har haft en klar nat uden en masse vind, og det giver en del tåge her til morgen, fortæller Jacob Mouritzen, TV2 Vejret. 

De tidlig morgen timer har været rigtig kolde, og der har været helt nede på 13 graders frost. Dog vil temperaturen stige i løbet af dagen, mens solen også slår et smut forbi, derfor forudser Jacob Mouritzen en smuk vinterdag. 

- De fleste vil nok opleve en smuk vinterdag uden en masse vind og med solskin. Det vil sammen med den liggende sne se rigtig flot ud, fortæller han. 

Selvom temperaturen stiger i løbet af dagen, så vil der være frostgrader hele døgnet, og nordjyderne kan se frem mod endnu en rigtig kold nat. 


Seneste nyt

fra Nordjylland