Så har Folketinget sagt ja til at støtte restauranter i blandt andet Aalborg

Regeringen og Folketingets partier med undtagelse af Nye Borgerlige er i nat blevet enige om en sommerpakke på 1,65 milliarder kroner.

Sommerpakken, der i nat blev vedtaget af et stort flertal i Folketinget, afsætter midler til at sætte gang i turist- og oplevelsesbranchen. det skriver Finansministeriet på sin hjemmeside. Prioriteringen følger de oplæg, regeringen fremlagde i begyndelsen af maj, og det betyder, der i år er særlig vægt på de store byer, herunder Aalborg.

Derudover er der afsat 110 millioner til at gøre det billigere at rejse i Danmark. Hvordan disse penge skal bruges, skal forhandles på et senere tidspunkt med udgangspunkt i et oplæg fra regeringen, fremgår det af aftalen. I 2020 gik en tilsvarende pulje til at give gratis rejser med de danske indenrigsfærger.

Derudover afsætter politikerne en pulje på 330 millioner kroner, der skal styrke kulturlivet. Den konkrete fordeling af disse penge afventer også flere forhandlinger, oplyser kulturminister Joy Mogensen på Kulturministeriets hjemmeside.

- Med restriktionernes udfasning kan vi begynde at fornemme en mere normal hverdag, og derfor er der nu fuld fokus på aktivitet hos kultur-, idræts og foreningslivet. Det har været en hård periode for kunstnere og frivillige, men aftalen giver mulighed for at understøtte arbejde og gode oplevelser. Jeg ser frem til at forhandle med Folketingets partier om den konkrete udmøntning af pakken, lyder det fra kulturministeren.

I sommer- og erhvervspakken indgår bl.a.

  • En ramme på 295 mio. kr. målrettet en kickstart at turismeerhvervet i Danmark
  • En ramme på 110 mio. kr. til billigere indenrigstransport i sommerperioden
  • En ramme på 330 mio. kr. til tiltag målrettet kulturområdet
  • En ramme til sårbare, mennesker med handicap, børn, unge og ældres trivsel på 165 mio. kr.
  • En ramme til særligt udsatte sektorer på 400 mio. kr.
  • Partierne bag Aftale om udbetaling af resterende indefrosne feriemidler, eksportpakke og reserve til forlængelse af hjælpepakker forhandler udmøntningen af reserver på 155 mio. kr. i 2021 og 75 mio. kr. årligt i 2022-2023 til at styrke dansk eksport.

Seneste nyt

fra Nordjylland