Stjal skrot for 50.000

Mand anholdt for at stjæle metalspåner

Klokken 03:50 tirsdag nat blev politiet tilkaldt til en ejendom på Hyrdehøjvej i Mariager.

Ejendommens ejer havde opdaget at en person havde fjernet metalskrot for cirka 50.000 kroner fra hans grund.

På overvågningsbillederne kunne man se gerningsmanden fylde sin bil med metalspåner.

-Det er tilsyneladende temmelig dyrt sådan noget metalskrot og politipatruljen går i gang med at lede efter bilen fra overvågningsbillederne i området, forklarer vagtchef Poul Badsberg fra Nordjyllands Politi til tv2nord.dk

Efter en kort eftersøgning finder politiet frem til en bil, som passer på signalementet men bilen er tom.

Dog finder politipatruljen metalspåner i bilen som tyder på, at det netop er den bil, der blev anvendt under tyveriet.

Bilens 56-årige ejer er nu sigtet i sagen.


Seneste nyt

fra Nordjylland