Tog direkte til Aalborg Lufthavn
Det skal fremover være muligt at tage tog helt ud til Aalborg Lufthavn.
Fremover kan du køre med tog til Aalborg Lufthavn.
Det fremgår af en ny trafikaftale, som præsenteres i dag. I aftalen er der afsat 276 mio. kr. til etableringen af en ny stikbane til Aalborg Lufthavn.
Det betyder, at man fremover kan tage tog til lufthavnen fra Lindholm Station.
- Det er et betydeligt løft for den nordjyske kollektive trafik. Samtidig vil det forbedre konkurrenceevnen for lufthavnen, for det bliver nemmere for folk i hele Jylland og endda Fyn at komme til Aalborg Lufthavn, siger trafikpolitisk ordfører Rasmus Prehn (S).
Projektet skal nu vurderes for de virkninger, det kan have på miljøet, en såkaldt VVM-redegørelse, og derefter skal det besluttes, hvordan projektet endeligt skal udformes.
I projektet er der ligledes afsat penge til en følgende trafikprojekter i Nordjylland:
Opgradering af banestrækningen, Hobro- Aalborg: 220 mio. kr.
Ny bane til Aalborg Lufthavn: 276 mio. kr.
Modulvogntog rute 11, Thisted-Aalborg: 3 mio. kr.
Modulvogntog rute 55, Aabybro-Pandrup: 1 mio. kr.
Modulvogntog rute 40, Frederikshavn-Skagen Havn: 2 mio. kr.
Modulvogntog rute 29, Hobro-Fjerritslev: 2 mio. kr.
Modulvogntog Østerild - Ræhr: 1 mio. kr.
Opmåling af vanddybden i gennemsejlingsløbet i vestlig Limfjord 0,7 mio.
Skibsstødssikring, Aggersundbroen: 70 mio. kr.
Skibsstødsikring, Sallingsundbroen: 70 mio. kr.
Skibsstødssikring, Limfjordsbroen: 62 mio. kr.