Under arkæologiske undersøgelser blev der i 2021 gjort nogle spektakulære fund i Støvring, ved Nr. Lyngby nord for Løkken og i Blenstrup i Østhimmerland.

Støvring Vandmølle er fra 1200-tallet, mens gården i Nr. Lyngby er fra 1600-tallet, og Gravhøjen i Blenstrup er næsten 6000 år gammel. De er nu at finde på listen over årets fund 2021, som landets museer og Slots- og Kulturstyrelsen har præsenteret.

Det er 12. gang, at landets museer og Slots- og Kulturstyrelsen laver en top 10 over årets fund, hvor der i år er tre fund med fra Nordjylland.

Sidste vandmølle blev fundet i 1975

Da Rebild Forsyning skulle til at bygge et regnvandsbassin, hev Nordjyske Museer landkort frem fra 1880’erne for at se, om der skulle gemme sig nogle fortidsminder i området.

- Det var det første, vi kastede os over, og der kunne vi allerede se, at der lå en vandmølle, siger Stig Bergmann Møller, der er museumsinspektør på Nordjyske Museer og fortsætter:

- Vi kom i kontakt med Rebild Forsyning og sagde, at det skulle de være opmærksomme på, og så fulgte vi ellers gravearbejdet gennem flere måneder.

Der var gevinst. 2-3 meter nede i jorden dukkede vandmøllen fra 1200-tallet op.

- Det var en kæmpe glæde, og så var vi sådan lidt ’ja, vi vidste det’, siger Stig Bergmann Møller.

Sidst Nordjyske Museer fandt en vandmølle var i 1975. Selvom der var mange vandmøller i middelalderen, er det alligevel en sjældenhed i Nordjylland, at man finder en så velbevaret vandmølle.

- Fra at have set på kortet, at der var en vandmølle og så til, at den rent fysisk var bevaret – der er jo et godt stykke vej, så det var både en overraskelse og en glæde, da den dukkede op, siger Stig Bergmann Møller.

Nordjyske Museer, Rebild Kommune, Støvring Museum og det lokale arkiv i Støvring har nu fået lavet udstillingsplancher ved vandmøllen og sat stålrødder i, som markerer fundstederne. Det skal være med til at give interesserede en fornemmelse af, hvor vandmøllen lå henne i landskabet.

Sandflugtsdækket gård er formentlig snart væk

I Nr. Lyngby nord for Løkken lå der en gård, hvor bønderne tabte kampen til sandet og måtte flytte.

- Det er virkelig spændende, fordi det fortæller en historie om, at bønderne måtte opgive kampen mod sandet, rive deres gård ned og flytte, siger Lars Ole Hasager Kirk, der er arkæolog ved Vendsyssel Historiske Musuem.

Fundet af gården er særligt usædvanligt, fordi den har været tildækket af sand i 350 år, og det har givet nogle gode bevaringsforhold, hvor man blandt andet har kunnet se vægforløb og fået et indblik i, hvordan man havde indrettet sig i gården.

Grundet den gode bevaring kunne arkæologen også se, at gården havde været brugt i omkring 70 år og var blevet bygget i flere faser.

Ved Vendsyssel Historiske Museum er man også meget glad for at være med på landets museer og Slots- og Kulturstyrelsens top 10.

- Det er jo en anerkendelse fra den højeste myndighed om, at det er noget virkelig spændende, vi har fundet og udgravet, siger Lars Ole Hasager Kirk og fortsætter:

- Vi synes også selv, at det er blandt de allerbedste fund, vi har gjort i år, så selvfølgelig er vi meget glade for, at det er kommet på listen.

Selvom bevaringsforholdene var gode, så er det er usandsynligt, at gården stadig ligger, hvor den gjorde.

Gården var placeret på vestkysten i Vendsyssel, og da man lavede udgravningerne i maj og juni kunne arkæologerne allerede se, hvordan gården var tæt på at styrte i havet.

Den del af kyststrækningen forsvinder der omkring en meter årligt, og de sidste 70 år er der ifølge Lars Ole Hasager Kirk forsvundet 80 meter af kysten.

- Uden at have været derude siden udgravningerne, vil jeg tro, at noget af det er begyndt at styrte ned, og vi forventer, at det hele er forsvundet i løbet af ganske kort tid, siger Lars Ole Hasager Kirk.

Nu skal forskningsarbejde i gang, som skal hjælpe Vendsyssel Historiske Musuem med at fortælle mere om bygnings- og boligkulturen i Vendsyssel, og sandflugten kommer til at spille en rolle i det fremtidige arbejde på museet, hvor det skal være et af temaerne til en udstilling om Vendsyssel.

6000 år gammel gravhøj tog fusen på arkæologerne

I forbindelse med en skovrejsning på en mark ved Blenstrup i Østhimmerland blev der igen kigget på kort fra 1800-tallet inde ved Nordjyske Museer.

Her kunne man denne gang se på de gamle kort, at der måske havde ligget en gravhøj på området. Men det var lidt mere end en almindelig gravhøj, der ventede arkæologerne.

- Vi tog derned for at lave en forundersøgelse, og da vi begyndte at trække muldet af, kunne vi se, at den høj synes at fortsætte i en lang uendelighed – gravhøje er ikke så lange som langhøje, siger Torben Sarauw, der museumsinspektør ved Nordjyske Museer.

Rigtig nok kunne de se på kortmaterialet, at der var indtegnet en 90 meter langhøj, som var op til 13 meter bred.

- Det, der snyder os lidt, er, at den er nord-syd orienteret, og de er tit øst-vest orienteret, siger Torben Sarauw.

Der blev først bygget en langhøj, som er mellem 5500 og 6000 år gammel, og senere i den ældre bronzealder genbrugte man arealet og byggede tre gravhøje ovenpå.

- Vi troede til at starte med, at vi skulle grave en enkelt gravhøj, og så ender det med, at vi graver både tre gravhøje og resterne af en langhøj.

Lige præcis den type anlæg, som arkæologerne fik lov til at grave i her, hører ikke hverdagen til for en arkæolog.

- I en arkæologkarriere skal man være heldig, hvis man kommer til at grave i sådan et anlæg, som en gravhøj, siger Torben Sarauw og fortsætter:

- Det er, fordi de er så sjældne – selvfølgelig er nogle bevaret, men de er fredet og må ikke røres, og dem der ikke er fredet er måske pløjet helt bort.

Ikke nok med at finde gravhøjene og bronze-dolke, så var der også forseglede flader under, hvor der viste sig at være forhistoriske pløjespor.

En arkæolog fra Nordjyske Museer skal nu til at skrive en beretning, så udgravningerne kan indgå i forskning og formidling til eftertiden.

En del af opgaven er at bevare og konservere de forskellige fund, men også at få lavet naturvidenskabelige undersøgelser, så man kan få et billede af, hvordan landskabet så ud, da man dyrkede jorden, og hvad der blev dyrket på markerne omkring.