FOTO: Ib William Christensen

02:24

1 af 2

TV: Miraklet udeblev i Vejgaard – kom med bag kulissen til pokalbraget

Hele 1005 tilskuere så med fra lægterne, da VB tabte med 0-4 mod FC Nordsjælland.

Vejgaard Boldspilsklub tabte onsdag eftermiddag med 0-4 i DBU Pokalens 3. runde mod Alka Superligaens førerhold fra FC Nordsjælland. Dermed udeblev pokalmiraklet på Vejgaards hjemmebane, Soffy Road.

Vejgaard var bagud 0-2 efter blot 13 minutter, og herefter var kampen reelt lukket.

Der var dog andre ting at glæde sig over for det nordjyske danmarksseriehold. Hele 1005 tilskuere mødte nemlig op til kampen, hvilket rakte til stadionrekord for klubben.

Vejgaard har ellers tidligere mødt både Vejle og SønderjyskE i DBU Pokalen, men gæsterne fra FC Nordsjælland var et tilløbsstykke.

TV2 Nord gik bag kulisserne før og under kampen, som var en helt speciel oplevelse for de lokale spillere.

Se reportagen fra onsdagens pokaldyst lige her.

02:24 Luk video