00:49

Pakker og breve til Foreningen for Danske Kræftramte Børn hober sig op hos kontorhotellet City House i Aalborg. Kontorhotellet har politianmeldt foreningen. Foto: Per Frank Pulsen

1 af 2

Udskældt børnekræftforening er flyttet til Aalborg

Foreningen for Danske Kræftramte Børn har registret deres adresse hos et kontorhotel i Aalborg. Kontorhotellet har politianmeldt foreningen.

Det vælter ind med breve og pakker til Foreningen for Danske Kræftramte Børn hos kontorhotellet City House i Aalborg, hvor foreningen har registreret deres adresse.

- Vi ved ikke hvad vi skal stille op med pakkerne. Det får vi heller ikke rigtig noget svar på, når vi forsøger at kontakte foreningen, fortæller Rikke Nissen, der er udlejningschef hos City House.

Foreningen forsøger i august at få adresse hos City House. Rikke Nissen siger i første omgang ja til forespørgslen, men da hun kræver at se identifikation på formanden for foreningen, der over for City House kalder sig Mikkel uden noget efternavn, så stopper al kontakt. Alligevel registrerer foreningen sig på kontorhotellets adresse.

- Så vælger jeg at skrive til Nordjyllands Politi og faktisk også til Erhvervsstyrelsen for at anmelde dem. Vi vil gerne have dem slettet fra vores adresse for vi mistænker, at der er noget fusk. Vi ved jo ikke helt, hvad det er for noget, men det er mærkeligt, at man ikke kan få en dialog i gang med dem, siger Rikke Nissen.

På TV2Nord har vi en række spørgsmål til foreningen, så vi ringer på det telefonnummer der nu står på foreningens hjemmeside. Her kommer vi igennem til en der præsenterer sig som kundeservicemedarbejder. Han fortæller, at foreningens formand hedder Kim Hansen. Vi kan kun en mail til Kim Hansen, for kundeservicemedarbejderen har ikke telefonnummeret på formanden, forklarer han.

Så vælger jeg at skrive til Nordjyllands Politi og faktisk også til Erhvervsstyrelsen for at anmelde dem. Vi vil gerne have dem slettet fra vores adresse, for vi mistænker, at der er noget fusk. Vi ved jo ikke helt, hvad det er for noget, men det er mærkeligt, at man ikke kan få en dialog i gang med dem.

Rikke Nissen, udlejningschef, City House

TV2Nord har emailet til Kim Hansen, men får ikke noget svar. På CVR registeret kan vi se, at foreningen blev oprettet i marts i år. Først havde den adresse i Odense og siden august har den haft adresse hos kontorhotellet i Aalborg. Der står ikke, hvem der er formand, og på foreningens hjemmeside er der ikke nogen vedtægter, og der står heller noget om, hvem der sidder i bestyrelsen.

Laust Grove Vejlstrup fra Hurup i Thy er kommunikationsrådgiver. Han har også forsøgt at finde ud af, hvem der står bag Foreningen for Danske Kræftramte Børn. Foreningen har kontaktet ham for at få et sponsorat, men heller ikke Laust kan finde frem til formanden.

- Jeg får det svar, at bag foreningen står Kim Hansen og en Jensen og en Hansen mere. Jeg skriver tilbage at sådan tre almindelige –sen navne, det bliver jeg ikke spor klogere af. Jeg frygter, det er svindel og humbug, men jeg kan stadig ikke vide det, siger Laust Grove Vejlstrup.

Fyns Politi bekræfter, at de har modtaget en anmeldelse mos Foreningen for Danske Kræftramte Børn, men de er endnu ikke gået i gang med at efterforske sagen. På kontorhotellet står de stadig med et pakkebjerg og en uvelkommen gæst, som de gerne vil af med.

- Vi modtager ikke flere pakker når de kommer og de pakker der ligger her, sender vi tilbage til Post Danmark, siger Rikke Nissen. 

Læs også Børnekræftforening mistænkes for fup og svindel

 

Advokat afviser alle beskyldninger mod Foreningen for Danske Kræftramte Børn

TV2 Nord har forgæves forsøgt at komme i kontakt med Foreningen for Danske Kræftramte Børn via telefon og mail. Foreningen skriver via deres advokat til TV2 Nord, at de ikke ønsker at kommentere politianmeldelsen fra Jette Nielsen, Aalborg Ny Begravelsesforretning.

I den samme e-mail oplyser advokaten, at Foreningen for Danske Kræftramte Børn er forholdsvis nystartet og drevet af frivillige – ikke-professionelle – kræfter. Det oplyses videre, at der i foreningens opstartsfase ”er begået nogle fejl bl.a. i forbindelse med brug af logoer i e-mails”. Disse fejl har foreningen, i en artikel i Ekstra Bladet, beklaget.
 
Advokaten afviser derudover alle beskyldninger om at donationer givet til Foreningen for Danske Kræftramte Børn, er endt i lommerne på personer involveret i foreningen.