Valgkørsel i Lyngsaa

I Lyngsaa Kirkedistrikt er der i år kun et valgsted. Derfor hjælper kandidater til menighedsrådsvalget borgerne med at komme frem til valgstedet.

Ét valgsted
I Lyngsaa Kirkedistrikt er der i år kun et sted, hvor borgerne kan afgive deres stemme til menighedsrådsvalget. Distriktet består af både Voersaa og Lyngsaa. I de tidligere år har der været afstemningssteder i begge byer, men i år er der kun i valgsted Lyngsaa.

Administrative grunde
Det er af rent administrative årsager, forklarer Grethe Korsgaard som er formand for valgbestyrelsen.

- Førhen kom valgkortene direkte fra folkeregisteret, og der havde vi selv mulighed for at stemple på, om det var Vorså eller Lyngså, der skulle stemmes. Men i dag kommer de fra Århus, og så er de stemplet på forhånd. Og derfor er der kun et valgsted, forklarer Grethe Korsgaard.

Der er indsat gratis busser fire gange i løbet af dagen for at hjælpe borgerne i Voersaa, siger valgformanden.

Svært for mange
Det er kandidaterne fra Voersaa dog ikke tilfredse med. De mener, at mange borgere i nabobyen har sværere ved at komme frem til afstemningen hvis de for eksempel er gangbesværede.

Derfor har kandidaterne indsat tre biler til at hjælpe folk frem og tilbage fra valgstederne i Lyngsaa.

- Det er for de skal have mulighed for at komme hen og stemme, siger Susanne Kongsbak, der er kandidat ved menighedsrådsvalget og er en af de frivillige, der hjælper med transporten.

Susanne Kongsbak mener, at det er de gangbesværede eneste mulighed.

- Der er jo mange der ikke kan overskue at komme hen og stemme, så derfor har vi sat bilerne til rådighed, forklarer hun.

Glad for bilerne
Det betyder rigtig meget, siger Sigrid Andreasen. Sigrid blev hentet i morges, og hjulpet ind i en bil og kørt hen til valgstedet.

- Eller var jeg ikke kommet af sted, siger Sigrid Andreasen, der er glad for initiativet.


Seneste nyt

fra Nordjylland