Peder nåede målet efter 1000 km i el-kørestol

Vennerne og hans handicaphjælpere troede det var en spøg, men for 60-årige Peder Stausholm fra Serup ved Silkeborg var det alvor og en drøm om at gøre noget udsædvanlig - selvom man er spastisk lammet over hele kroppen. I dag blev drømmen udlevet, da Peder Stausholm efter 29 dage på el-scooter nåede målet. Han har kørt fra Gedser til Skagen - vel og mærket uden på forhånd at vide hvor han skulle overnatte med sin handicapmedhjælper. Men det blev ingen problem, alle steder, hvor Peder bankede på døren, fik han og hans hjælper logi for natten. i dag sluttede turen på toppen af Dannark, og missionen var fuldført, og Frederikshavns borgmester Birgit S. Hansen og venner og familie stod klar med flag og champagne til den rørte Peder Stausholm og sin trofaste følger på hele turen hunden Jackie.

Nyhedsudsendelse: 19.30 - 29.07.19