Småkager fra Støvring hitter i Kina

Tylstrup Kager i Støvring har stor succes i Kina med sine gavedåser med danske småkager.

Der er travlhed hos Tylstrup Kager i Støvring. For småkagemaskinen kører på højtryk og lægger hvert sekund 20 småkager, og det bliver 3000 kilo i løbet af et enkelt skift.

Og det er ikke den danske jul, der er årsag til, at det er godt gang i bageriet. Årsagen skal findes et andet sted, for de skal nemlig til Kina.

Hvert sekund lægger maskinen 20 nyformede småkager på båndet ind til ovnen.
Hvert sekund lægger maskinen 20 nyformede småkager på båndet ind til ovnen.

- De er meget vilde med danske småkager i Kina. Det er en meget fin værtsgave at give, siger kvalitetsansvarlig hos Tylstrup Kager Alexander Feike Tuemose.

Kineserne foretrækker sikkerheden for kvalitet og hygiejne i produkter fra Danmark, fortæller Alexander Feike Tuemose
Kineserne foretrækker sikkerheden for kvalitet og hygiejne i produkter fra Danmark, fortæller Alexander Feike Tuemose

Det er det kinesiske nytår, 1. februar 2022, der giver ekstra efterspørgsel på værtsgaver, og det er velkommen hos Tylstrup Kager, der fortsat kan mærke virkningerne af coronakrisen.

- Vi var nødt til at lukke ned i nogle måneder, for de kinesiske havne var fyldt op. Vi kunne ikke komme af med vores varer derovre, siger Alexander Feike Tuemose.

"Made in Denmark" sælger

Det er stemplet "Made in Denmark", der sikrer Støvring-fabrikkens succes i Kina, fortæller den kvalitetsansvarlige hos Tylstrup Kager.

- Det giver en vis tryghed i forhold til kvalitet, hygiejne og den slags, siger Alexander Feike Tuemose.


Seneste nyt

fra Nordjylland