Seneste nyt:

Støttekroner på vej: Skoleskibet DANMARK får en ansigtsløftning

Ialt 20 millioner kroner fra flere store maritime fonde gør det muligt for MARTEC at renovere det traditionsrige skoleskib.

Hun er en ældre dame med mange år på bagen, og som enhver anden kan hun også få behov for en lille opfriskning.

Skoleskibet DANMARK har siden 1933 uddannet tusindvis af unge mennesker, som gennem hårdt arbejde ombord på skibet har lært værdien af at være en del af et team, mens de har besøgt fjerne steder i verden.

quote Det er virkelig en fantastisk følelse at opleve den entusiasme og kærlighed til skibet, der ligger bag den store støtte skibet oplever. Det er noget helt særligt for danske unge at kunne uddanne sig som skibsassistent ombord på Skoleskibet DANMARK.

Pia Ankerstjerne, direktør, MARTEC

Men alt sådan noget slider jo, og derfor er det nu nødvendigt med en make-over for den aldrende dame.

Moderniseringen af skibets agterskib kan nu blive en realitet efter donationer på i alt 20 millioner kroner fra flere maritime fonde. Projektet støttes af Den A.P. Møllerske Støttefond, Lauritzen Fonden, Hempel Fonden, Augustinus Fonden og Dampskibsselskabet Norden A/S (Orients Fond).

Det skriver Kanal Frederikshavn.

Direktør på MARTEC Pia Ankerstjerne er meget taknemmelig over de flotte donationer, der er blevet skibet tildelt:

- Det er virkelig en fantastisk følelse at opleve den entusiasme og kærlighed til skibet, der ligger bag den store støtte skibet oplever. Det er noget helt særligt for danske unge at kunne uddanne sig som skibsassistent ombord på Skoleskibet DANMARK. De mange, mange elever, der igennem tiden er uddannet om bord, glemmer det aldrig, siger direktøren.

Opdateringer med respekt for historien

Selv om der skal slibes og skæres adskillige steder på det traditionsrige skib, skal det stadig gøres med respekt for skibets historik – og hendes fremtoning, så de smukke rammer bevares til eftertiden.

Skibets oprindelige interiør bliver bevaret, og udtjente materialer udskiftes. El- og IT-infrastruktur skal opdateres, fryse -og kølefaciliteter renoveres og en gennemgribende modernisering af broen skal også gennemføres.

MARTEC i Frederikshavn varetager som skibets reder den daglige drift på vegne af skibets ejer, som er den danske stat. Staten finansierer den resterende del af projektet, som begynder til juli - efter Skoleskibets årlige togt.

Når MARTEC har gennemført EU-udbuddet, kan det blive afgjort, hvem der skal stå for ansigtsløftningen på den ældre dame.

20170819-154746-1_42Mb

Lægehelikoptere skal flyves af fransk firma: Vandt på at være billigere

Bo Zink

play Bo Zinck bekymret for Jammerbugt FCs fremtid

ingrid jubilæum teaser

gallery På skærmen i 25 år - Ingrid har interviewet en tyr, dronningen og alt derimellem

20191229-150347-3_21Mb (1)

Julefrokostarrangør efter stort afbud: Vi vil gøre alt for at skabe en superfest

20170819-154746-1_42Mb

Lægehelikoptere skal flyves af fransk firma: Vandt på at være billigere

Bo Zink

play Bo Zinck bekymret for Jammerbugt FCs fremtid

ingrid jubilæum teaser

gallery På skærmen i 25 år - Ingrid har interviewet en tyr, dronningen og alt derimellem

Til forsiden

Til forsiden