Narkohund fandt 211.000 kroner i have

Politiet blev søndag kaldt ud til en sag om husspetakler, men endte med at finde 211.000 kroner i kontanter.

Midt og Vestjyllands Politi blev søndag kaldt ud til en sag om husspetakler på en adresse syd for Hurup. Da de var igang med mæglingen på stedet kom det frem, at der muligvis blev forhandlet narkotika på adressen.

Så en narkohund blev tilkaldt og da den fik lov til at snuse rundt fandt den ikke narko, men derimod 211.000 kroner i kontanter gravet ned i baghaven.

Manden forklarede, at pengene var pensionsmidler og penge han havde tjent via handel med biler.

Politiet kontaktede skattefogeden og det viste sig at manden havde en stor gæld til det offentlige. Så pånær 2500 kroner blev hele beløbet konfiskeret.

Manden er blevet løsladt igen og Henrik Nielsen, vagtchef ved Midt-og Vestjyllands Politi forklarer, at de nu er ved at undersøge om der er hold i anklagerne om narkohandel fra adressen.


Seneste nyt

fra Nordjylland