Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Coronavirus: Studie viser, hvorfor det er en god ide at bruge mundbind - også selv om det er hjemmelavet og af stof

Foto: Henning Bagger (Ritzau Scanpix)

Et hjemmelavet stofbind reducerer coronasmitte. Men selvom de må bruges i udlandet, anbefaler Sundhedsstyrelsen dem ikke.

Mens flere studier og myndighederne i mange andre lande længe har anbefalet brugen af mundbind i forbindelse med at begrænse smitte med coronavirus, har de danske sundhedsmyndigheder og eksperter været tilbageholdende.

Det skyldes, at mundbind ifølge Sundhedsstyrelsen kan have den omvendte effekt.

Det udsagn er ikke kommet fra de danske myndigheder endnu, men lad os se, om vi ikke kan komme derhen imod

Jens Lundgren, professor

For bare 14 dage siden lød det således fra vicedirektøren i Sundhedsstyrelsen, Helene Probst, at der kan være en større risiko for smitte forbundet med at bruge mundbind, hvis man ikke bruger dem korrekt.

31. juli blev anbefalingerne imidlertid ændret, og Sundhedsstyrelsen anbefaler nu danskerne at bruge mundbind i situationer, hvor ”det er svært at holde afstand.”

Og et forsøg foretaget af flere forskere viser, hvorfor det kan være en god ide at bruge mundbind, hvis man for eksempel står i en tætpakket bus eller i et tog.

Professor: I Danmark er det stadig lidt grænseoverskridende

Mandag, hvor mange ferierende danskere er vendt tilbage på arbejde, har flere taget Sundhedsstyrelsens anbefalinger til sig, viser interviews foretaget af TV 2 på blandt andet Københavns Hovedbanegård.

Men flere rejsende oplyser også, at der ikke er tale om helt så mange mennesker, som de kunne have ønsket sig.

Ifølge professor på Infektionsmedicinsk Afdeling på Københavns Universitet, Jens Lundgren, er mundbindene et spørgsmål om tilvænning.

- I andre lande i Europa, hvor man er længere fremme i processen, er det mere naturligt. Men på førstedagen i Danmark er det stadig lidt grænseoverskridende, så det er noget, vi skal vænne hinanden til: at det er naturligt, og at det faktisk også er god stil, siger han til TV 2.

Jens Lundgren understreger, at mundbindet reducerer risikoen for, at man - hvis man selv er smittet uden at være klar over det - giver smitten videre til andre.

Han kan ikke med 100 procents sikkerhed sige, at det også virker den anden vej rundt - at man beskytter sig selv mod smitte fra andre.

- Den primære effekt af et mundbind er, at man beskytter andre mod sig selv, siger han.

Studie viser, hvor effektiv mundbind af stof er

Tilbage til forsøget, der viser, hvorfor mundbind reducerer risikoen for smittespredning med coronavirus.

I forbindelse med forsøget - der er blevet beskrevet i The Conversation, hvor forskerne selv skriver nyhederne - er der blevet optaget videoer af, hvad der sker, når mennesker taler, hoster eller nyser i forskellige situationer.

Af videoerne fremgår det, hvor meget partikler bliver spredt omkring en person i fire forskellige situationer.

Det gælder:

  1. Uden mundbind

  2. Et hjemmelavet stofmundbind med et lag stof

  3. Et hjemmelavet stofmundbind med to lag stof

  4. Et tre lags mundbind af medicinsk kvalitet - det vil sige, at mundbindet er fabriksfremstillet og CE-godkendt.

Studiet er desuden offentliggjort i tidsskriftet Thorax under det anerkendte medicinske tidsskrift British Medical Journal (BMJ), ligesom det er gengivet i tidsskriftet videnskab.dk, der har et samarbejde med The Conversation.

Du kan se resultatet i videoen.

Professor: I udlandet må mundbind gerne være af stof

Af studiet fremgår det, at den kirurgiske maske, som Sundhedsstyrelsen også anbefaler, er dét mundbind, der bedst begrænser spredningen af dråber fra munden - og dermed også det bedste til at begrænse smittespredning.

Men det fremgår også, at selv om Sundhedsstyrelsen ikke anbefaler brugen af hjemmelavede stofmundbind, så begrænser også et hjemmelavet mundbind med to lag tydeligt smittespredningen.

Det samme er tilfældet med et hjemmelavet mundbind med kun ét lag, om end det ikke er i lige så stort omfang som den kirurgiske maske eller det hjemmelavede mundbind med to lag.

Ifølge Jens Lundgren vil myndighederne i udlandet sige, at så længe et mundbind er lavet korrekt, kan det sagtens være lavet af stof.

- Det udsagn er ikke kommet fra de danske myndigheder endnu, men lad os se, om vi ikke kan komme derhen imod. Man kan se i udlandet, at når man syer dem selv, så begynder man at udtrykke forskellige måder at være sig selv på også. Lad os se, om den mode ikke også udvikler sig her i landet.

Videoerne viser desuden tydeligt, hvorfor mange lande længe har anbefalet brugen af mundbind, da man kan se, hvor meget dråber fra en person uden nogen form for mundbind spreder sig ved tale, host og nys.

Det yderste stoflag skal være vandafvisende

Af studiet fremgår det, at der er flere faktorer, der afgør effektiviteten af de hjemmelavede masker, herunder materialet, antallet af lag, rækkefølgen af lagene og hvor tit mundbindet bliver vasket.

Samtidig lyder det, at anbefalingerne til hjemmelavede masker bør være, at de skal bestå af mindst tre lag.

- Et studie har vist, at et 12-lags mundbind var lige så effektivt som en kirurgisk maske, men at et mundbind med ét lag ikke beskyttede mod virus. Der er brug for flere beviser til at kunne informere om mere sikre design af stofmasker.

I artiklen fra The Conversation fremgår flere råd til, hvordan et hjemmelavede mundbind skal laves, herunder at det yderste lag skal være vandafvisende, ligesom brugen af tætvævet stof er bedre end stof, man kan se lys igennem.

Når man har brugt et medicinsk mundbind, som Sundhedsstyrelsen anbefaler, skal det smides ud efter brug. Video: Asger Manuel Jørgensen

Ekstra månedlig udgift for familier på over 1000 kroner

I et indlæg i Information stillede seniorforsker ved Københavns Universitet, Henrik Prebensen, 28. juli - tre dage før de nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen - spørgsmålstegn ved den manglende debat om de høje udgifter, der er forbundet med et eventuelt krav om brug af mundbind for en almindelig dansk familie.

Ifølge hans beregninger, der er baseret på anbefalingerne, vil udgifterne til mundbind i en familie med to arbejdende forældre og to skolesøgende børn være 1276,8 kroner.

Det skyldes, at prisen for et styk kirurgisk mundbind er 5,70 kroner - forudsat af at man køber en æske med 50 mundbind fremstillet af Evercare til en pris på 285 kroner.

Enhedslisten meldte lørdag ud, at partiet vil arbejde for at gøre mundbind gratis for lavindkomstgrupper.

Med anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen fredag blev der på apoteker og flere andre steder hurtigt udsolgt af de kirurgiske mundbind.

Lars Frelle-Petersen, der er medlemsdirektør i Dansk Industri, oplyser mandag til nyhedsbureauet Ritzau, at der er ”massevis af mundbind på vej til Danmark.”

TV 2 ville gerne have spurgt Sundhedsstyrelsen om, hvordan personer, der trods Sundhedsstyrelsens anbefalinger om det modsatte eventuelt bruger hjemmelavede stofmundbind, skal forholde sig i forhold til vask og brug.

TV 2 har også forgæves forsøgt at få svar på, hvordan børn korrekt anvender de kirurgiske mundbind, der ofte er for store.

Det har ikke været muligt at få svar, inden artiklens udgivelse.


Se listen: Her bor de vådeste, frækkeste og mest kinky nordjyder

Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Nordjyderne er godt repræsenteret i 2024.

De årlige statistikker fra Sinful.dk er igen landet, og endnu en gang beviser nordjyderne, at de er nogle af landets frækkeste. 

Sidste år var det kun Løkken, der var at finde på sexshoppens liste, men i år er hele tre nordjyske byer kommet på. Og igen i år er Løkken at finde på en fræk førsteplads.

I 2023 indtog Løkken førstepladsen i kategorien 'Landets stærkeste underliv', og i år er det kategorien 'Årets vådeste by', som vendelboerne indtager førstepladsen i.

Det er nemlig i Løkken, at der er blevet købt mest glidecreme fra Sinful.dk gennem 2024. Her har vendelboerne nemlig købt 3,59 gange så meget glidecreme per indbygger i forhold til landsgennemsnittet.

Derudover er Løkken igen i år at finde på flere lister. Den vendsysselske by er nemlig også nummer tre på listen over de frækkeste byer. Her er der nemlig solgt 2,64 flere stykker sexlegetøj per indbygger end landsgennemsnittet. I 2023 indtog Løkken tredjepladsen på selvsamme liste med 2,5 stykker sexlegetøj.

Top 10 frækkeste byer

  1. Humlebæk 2,79

  2. Skævinge 2,66

  3. Løkken 2,64

  4. Rødby 2,58

  5. Græsted 2,45

  6. Odense NV 2,20

  7. Faaborg 2,15

  8. Aakirkeby 1,92

  9. Aarhus C 1,83

  10. Randers C 1,74

* tallet indikerer, hvor mange gange, der er købt sexlegetøj i byen i forhold til landsgennemsnittet

Kilde: Sinful.dk

Flere byer at finde på listerne

I år står Løkken dog ikke alene på sexshoppens frække liste. Både Aalborg C og Sindal gør nemlig byen selskab.

Sindal er nemlig den by i landet, der har købt mest lingeri per indbygger på Sinful.dk i 2024, og dermed har den nordjyske by vundet kategorien 'Landets frækkeste undertøj'. Faktisk har indbyggerne i Sindal købt 4,22 gange så meget lingeri per indbygger i forhold til landsgennemsnittet.

Samtidig er Aalborg C igen at finde på en liste. Aalborgenserne indtager nemlig tredjepladsen på listen over de mest kinky byer i landet.

Årets mest kinky byer er fundet ved at udregne, hvilke byer der har købt mest bondage sexlegetøj. Det vil sige, at aalborgenserne køber 3,67 gange så meget kinky sexlegetøj som landsgennemsnittet.

Top 10 mest kinky byer

  1. Slagelse 4,77

  2. Brabrand 3,90

  3. Aalborg C 3,67

  4. Oksbøl 2,80

  5. Rødby 2,60

  6. Grænsted 2,43

  7. Højbjerg 2,12

  8. København SV 2,00

  9. Randers C 1,99

  10. Aakirkeby 1,85

Kilde: Sinful.dk

Det fremgår desuden af Sinful.dk, at det overvejende er mænd, der køber sexlegetøj på sexshoppen. Hele 58 procent af brugerne var nemlig mænd.

Samtidig er årets frækkeste navne for 2024 Maria og Jesper. Det er nemlig de navne, der er gået flest gange igen på ordresedlerne.

De frækkeste navne

  1. Maria og Jesper

  2. Michael og Cecilie

  3. Mikkel og Mette

  4. Thomas og Camilla

  5. Christian og Emma

  6. Daniel og Pernille

Kilde: Sinful.dk


Flere hunde forgiftes - direktør ser klar sammenhæng

Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Dyreforsikringsselskab får langt flere anmeldelser om forgiftninger af hunde.

Det vrimler med dem i naturen, og de efterladte nikotinposer er dødelige for dyr.

TV2 Nord har tidligere beskrevet, hvordan Ann Hvarregaard i november måtte give sin fire måneder gamle hvalp Olga kunstigt åndedræt foran sine børn, efter hunden havde slikket på en nikotinpose, den fandt i naturen.

Og hun er langt fra den eneste.

Stigning i anmeldelser

Dyreforsikringsselskabet Agria har nemlig de seneste år registreret antallet af nikotinforgiftede hunde, og det seneste år er antallet steget markant.

- Sammenlignet med samme periode sidste år er der tale om en stigning på hele 52 procent i antallet af anmeldte nikotinforgiftninger blandt hunde, siger Tine Stabell, direktør for dyreforsikringsselskabet Agria.

Tine Stabell fortæller, at selv små mængder nikotin er farlige for dyr, og at hvalpe er særligt udsatte. Hun sammenligner hvalpene med små børn, der er nysgerrige på sine omgivelser og smager på det meste, de kan komme i nærheden af.

- Fordi hundehvalpe fysisk er mindre i størrelsen, får de relativt mere nikotin i kroppen end en voksen hund, når de spiser en nikotinpose, siger direktøren.

Nikotinposer flyder i naturen

TV2 Nord kunne tirsdag fortælle, hvordan det flyder med cigaretskodder og nikotinposer i den nordjyske natur.

Dette års Masseeksperiment viste nemlig, at nikotinposerne vinder frem, mens cigaretskodderne fortsat fylder.

I år deltog 2112 elever fra 31 skoler i region Nordjylland i Masseeksperimentet, og de fandt altså tilsammen 1196 cigaretskodder i den nordjyske natur, mens man på landsplan fandt hele 5819 stykker nikotinposer i naturen.

Men selvom cigaretskodderne på papiret fylder mest, så var det noget helt andet, som man oplevede hos 4. klasseseleverne på Skolegades Skole i Brønderslev.

- Jeg har oplevet, at I takt med at antallet af cigaretskodder falder, så er der mange flere snusposer rundt i naturen. Nikotinaffald er ikke blevet mindre, konstaterer Torben Madsen, der er lærer for 4. klassen, som deltog i masseeksperimentet.

Han deltog desuden også i masseeksperimentet tilbage i 2019.

Forebyggelse af nikotinforgiftning hos hunde

  1. Hold nøje øje med din hund, når du lufter den – lad derfor mobilen blive i lommen på gåturen og hav fokus på hunden.

  2. Træn hunden til at reagere på en "slip"-kommando.

  3. Hav altid lækre godbidder med, når du går tur, så du kan bytte, hvis hunden får fat i noget, du mistænker kan være farligt.

  4. Undgå at lufte hunden på områder med meget snusaffald, såsom ved skoler, stoppesteder eller lignende.

Kilde: Agria Dyreforsikring

Mørketal

De mange nikotinforgiftninger blandt hunde hænger ifølge Agrias direktør sammen med en øget mængde dumpede stykker snus i naturen.

- I perioden fra 2017 til 2021 registrerede Agria Dyreforsikring en fordobling i antallet af generelle forgiftningsskader. Samtidig begyndte vi at se en sammenhæng imellem stigningen og udbredelsen af de såkaldte røgfrie nikotinprodukter, forklarer Tine Stabell, direktør i Agria.

Selvom antallet af registrerede tilfælde er fordoblet, frygter Tine Stabell, at antallet er endnu højere. Det skyldes, at tilfældet kun registreres, hvis det fremgår af skadesanmeldelsen.

- Det er kun, hvis ejeren rent faktisk har observeret hunden indtage en snus- eller nikotinpose, eller hvis dyrlægen har konstateret det, at det bliver registreret som årsag, siger direktøren.


Hvorfor væltede 200 tons tung kran? Svaret lader vente på sig

Arbejdstilsynet har endnu ikke kunnet fastslå, om der skete brud på reglerne, da en stor kran væltede i Østerild.

Hvad var det, der gik galt, da en 200 tons tung kran pludselig væltede på det nationale testcenter for vindmøller i Østerild i Thisted Kommune?

Det er tilsyneladende ikke så let at få opklaret.

Kollapset skete 28. november, men Arbejdstilsynet har endnu ikke udgivet en endelig rapport, der fastslår årsagen.

TV MIDTVEST har nu fået aktindsigt i tilsynets besøgsrapport, som blev udsendt 4. december.  Det fremgår af rapporten, at tilsynet normalt kan nå at behandle en sag på under 14 dage, men i nogle tilfælde kan der gå længere tid.

Præcist hvorfor sagen endnu ikke er afgjort, ønsker tilsynet ikke at kommentere, men det fremgår af besøgsrapporten, at man "afventer svar på krandata" for at kunne træffe en afgørelse.

- Vi er ved at tage stilling til, om jeres virksomhed skal have en eller flere afgørelser, skriver tilsynet til kranfirmaet.

Den 23-årige mand, der styrede den 190 meter høje kran, da det gik galt, fik dieselolie ud over sig og blev behandlet på skadestuen.

Kort tid efter lød fra politiet, at manden havde det okay efter omstændighederne.

Arbejdstilsynet besøgte uheldsstedet dagen efter med det formål at undersøge, om kranfirmaet overholder arbejdsmiljøloven.


Morgenens vejr byder på risiko for dis og tåge, og nogle steder vil temperaturen være nede omkring frysepunktet.

Det gælder særligt nede i vejbanerne, hvor der også er risiko for rimtåge. Det anbefales derfor at køre hjemmefra i god tid til at forholde sig til det.

Det bliver derudover en dag med rolige vindforhold. Der er kun tale om svage og lette vinde fra østlig retning.

Der er mulighed for solstrejf i løbet af dagen, men det meste af dagen vil der være skyet, men tørt.

Temperaturen kan komme op på 2-3 plusgrader, men det bliver køligere, når solen går ned, og her vil temperaturen nærme sig frysepunktet.

Tjek også vejret med Solvej Vindblæst:

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Et sort kapitel: Nu får historien om de uønskede en tocifret milliondonation

Foto: Løgstør Lokalarkiv

743 mænd var tvangsanbragt på ubestemt tid på Åndssvageanstalten på Livø fra 1911 til 1961. Nu skal deres historie være en turistattraktion.

Det er blevet set som et sort kapitel i historien. Den behandling de anbragte mænd og kvinder fik de datidens såkaldte åndsvageanstalter. Nu skal historien om de ”uønskede” på mændenes ø, Livø formidles til et bredere publikum.

- Der har været overgreb mændene iblandt, og der har også været plejere som ikke opførte sig, som man kunne ønske, fortæller Maria Clement Hagstrup, der er udviklingschef på Vesthimmerlands Museum.

Hun er drivkraften bag et nyt projekt, hvor mændenes historie skal vises frem. Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Realdania har tilsammen doneret 22 millioner kroner til at vække historien til live.

Pengene skal blandt andet bruges på at restaurerer bygningerne, mens der også skal laves udstillinger med den graffiti og de digte, som de anbragte har graveret ind i træet på anstaltens kornloft.

- Det er en vigtig historie om vores velfærdssamfund og udviklingen. Den kan fortælles i de autentiske rammer. Det var lige her de her mænd var anbragt, forklarer Maria Clement Hagstrup.

Blev set som et fremskridt dengang

Mændene, der blev anbragt var kriminelle, seksualforbrydere, havde en IQ under 75 eller var bare utilpassede. Den tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussens far, Oluf, var anbragt på Livø i syv år fra 1924 til 1931. Han sidder med i projektets advisory board.

- Nu får skyggerne liv, og de anbragte mænd stemmer. Historien om Livø Anstalten handler om tilblivelsen af den moderne velfærdsstat på godt og på ondt. Intet sted ser vi dens forsider og bagsider i et klarere lys end her, skriver Poul Nyrup Rasmussen i en pressemeddelelse.

Foto: Kjeld Thomsen
Foto: Klaus Nedergaard
Foto: Rigsarkivet
Foto: Naturstyrelsen Himmerland

Historien om de anbragte mænd bliver ofte beskrevet som grum og et sort kapitel. De anbragte har siden fået en undskyldning af staten. Men Maria Clement Hagstrup mener, at der er nuancer til den fortælling. For anstalterne blev set som et fremskridt i datiden, for inden anstalterne blev de ”åndsvage” ofte blot låst inde. På Livø skulle de arbejde men kunne færdes noget mere frit.

- De anbragte fik muligheden for at lære et fag enten i gartneriet, landbruget eller savværket. Man lærte noget, som kunne bruges, når man kom tilbage til fastlandet.

De Kellerske Anstalter havde hovedkvarter i Brejning ved Vejle Fjord og valgte at oprette filialer på Livø og Sprogø. I gennemsnit var mændene på Livø i tre til fire år, men de var alle anbragt på ubestemt tid. For flere var det et krav, at de skulle lade sig sterilisere for at få lov til at forlade øen.

Naturen skal også opleves

Det er Naturstyrelsen der ejer Livø, og projektet skal derfor også være med til at formidle den natur, man kan opleve, og de lokale produkter såsom Angus kød og whisky.

Annette Pihl Strøm Jacobsen, der er skovridder hos Naturstyrelsen mener ikke at den grumme historie om den anbragte mænd og den hyggelige fortælling om naturen er i strid med hinanden.

- Jeg synes jo det supplerer hinanden godt. De mennesker, der kom herover havde også brug for ro og fordybelse. Man får muligheden for at opleve naturen tæt på og det nærvær det skaber, det giver rigtig meget mening også det i den historiske og kulturhistoriske kontekst, siger skovrideren.