Frygt ej for græsplænen: Tre gode råd til de tørre pletter
Foto: Per Frank Paulsen (Arkiv)
Rigtig mange oplever, at deres græsplæne lider i øjeblikket. Men der er heldigvis hjælp at hente mod den plettede græsplæne.
Er din græsplæne også lidt trist og plettet at se på i øjeblikket?
Så er du bestemt ikke den eneste. Tørken har i den grad sat sit spor i græsplænerne rundt i haverne.
Derfor får du her en miniguide til førstehjælp til græsset.
Riv det døde græs sammen
Step nummer et i førstehjælpen til plænen er, at du skal rive alt det døde græs sammen
Sådan lyder det fra Lillian Jepsen, der er formand i Haveselskabet Vinderup-Haderup.
- Normalt har vi jo en fin, grøn græsplæne - men sommeren i år, den har godt nok været hård ved græsplænen, siger haveentusiast Lillian Jepsen om hendes noget plettede græsplæne.
Topdressing og nye frø på pletterne
Step nummer to går ud på at smide et tyndt lag jord over de bare pletter. Dette kaldes også topdressing.
Sidste step i vores mini haveguide er, at de bare pletter skal have nye frø. Det har Lillian Jepsen netop sørget for.
- Nu glæder jeg mig til at se den grønne græsplæne igen, siger hun.
Flere artikler fra TV MIDTVEST