Fortiden spøger, når det kommer til de udfordringer, som Morsø oplever med pesticidrester i grundvandet.

Det erkender danmarksdemokrat og formand for Udvalget for Teknik og Miljø i Morsø Kommune Meiner Nørgaard.

Han mener, at det i høj grad er tidligere tiders landbrugs brug af sprøjtemidler, der er skyld i, at man mange steder finder pesticidrester i grundvandet på Mors.

- Der har helt sikkert været brugt nogle sprøjtemidler, der på daværende tidspunkt opfyldte kravene. Det er det, vi lider under nu, fastslår han og tilføjer, at man også har reguleret nedgravning af blandt andet affald.

En opgørelse, som Danmarks Naturfredningsforening har lavet på baggrund af tal fra GEUS-databasen Jupiter, viser at 60 procent af grundvandsprøverne på Mors har tegn på pesticidrester.

I syv boringer overskrider mængden af pesticidrester, der ved deres direkte giftvirkning eller spredning i miljøet kan påvirke mennesker, grænseværdien.

Opgørelsen viser også, at der er fundet pesticidrester i en stor del af grundvandet i og omkring København.

Boringer må lukke efter fund

Pesticidrester i grundvandet udgør et stigende problem for landets vandværker.

Ifølge interesseorganisation for drikkevands- og spildevandsselskaber DANVA er der de seneste 25 år mindst 262 drikkevandsboringer, som er lukket på landsplan grundet pesticider i vandet.

Sidste år var der fund af pesticidrester i mere end halvdelen af alle landets boringer.

- Hvis situationen forværres, så må man nogle steder sandsynligvis opgive drømmen om at bare kunne lave en simpel behandling af grundvandet, forklarer Carl-Emil Larsen, der er direktør i DANVA, og fortsætter:

- Hvis der er mange miljøfarlige stoffer i grundvandet, så er alternativet, at vi begynder at rense, men det bliver pokkers dyrt. Det er ikke den vej, som vi gerne vil.

Nedsivning tager tid

På Mors har flere vandværker i perioder haft problemer med større pestidfund i deres vandboringer.

For to år siden måtte Redsted Vandværk på det sydlige Mors lukke to boringer efter fund af ukrudtsmidlet desphenyl-chloridazon (DPC), der ifølge Miljøstyrelsen blev udfaset i 1996.

De to boringer er nu åbne igen, da mængden af DPC nu er under grænseværdien.

Meiner Nørgaard mener, at der er for mange fund af pesticider i grundvandet på Mors.

- Det er fortidens synder, vi prøver at gøre op med, forklarer han.

Når gamle pesticider først bliver fundet mange år efter, de er blevet brugt, så skyldes det ifølge myndighederne, at nedsivning til grundvandet kan tage årevis.

Stoffer bliver stadig forbudt

Danmarksdemokraten understreger, at man løbende har ændret på reglerne for brug af pesticider i landbruget for at skåne grundvandet.

Den udlægning deler landmand Bjarne Moustsen fra Viborg-egnen, der sidder i bestyrelsen i Landboforening Midtjylland.

- Vi mener, at grundvandet er godt beskyttet, når man driver et moderne landbrug, fastslår han.

I 2023 forbød man blandt andet brugen af pesticidstoffet cyazofamid, som er blevet brugt til bekæmpelse af svampesygdomme i kartofler fra 2004 til 2023.

Har løsning på vej

For at imødegå en eventuel forurening af grundvandet med sprøjtemidler, der kan vise sig at være problematiske, forsøger man sig i Viborg med at etablere områder, hvor det ikke er tilladt at sprøjte markerne.

- Vi skal leve af landbruget. Der er et dilemma, fastslår han.

På Mors er man nu i gang med at samle limfjordsøens drikkevandsboringer for at sikre rent drikkevand og samtidig tilgodese landbruget.

- Vi kan ikke sikre fremtidens drikkevand ved at fortsætte med renseanlæg. Derfor har vi lavet et vandsamarbejde, fastslår Meiner Nørgaard.