Prognose: Sne og frost på vej mod Danmark

Fra søndag venter kulde og slud.

De seneste dage har budt på gråt, vådt og mildt vejr.

Det ændrer sig i slutningen af ugen, hvor et vejrskifte er på vej. Det betyder et gensyn med nattefrost og hvidt nedbør.

Marts slutter derved, som det startede: Vinterligt.

Inden vejrskiftet venter først nogle dage med ustadigt vejr og lune temperaturer.

Femdøgnsskema fra 23. til 27. marts.
Femdøgnsskema fra 23. til 27. marts.
Foto: Grafik: TV2 Vejret

Kulde fra nord

Fra søndag vil en kold luftmasse lægge sig over Danmark. Dette vil ifølge prognoserne præge temperaturerne resten af marts.

Det er et lavtryk, som løber over landet lørdag, der bringer den kolde luft ned fra nord.

Temperatur i 1500 meters højde søndag klokken 7. En kold luft strømmer ned over Danmark.
Temperatur i 1500 meters højde søndag klokken 7. En kold luft strømmer ned over Danmark.
Foto: Grafik: TV2 Vejret

Med kulden følger også nedbør af blandet karakter.

Søndag aften kan det hvide nedbør allerede begynde. Det er dog usikkert, hvor meget af nedbøren, der falder som slud.

Prognose søndag klokken 18.15. Bygerne kan indeholde forskellige nedbørsformer.
Prognose søndag klokken 18.15. Bygerne kan indeholde forskellige nedbørsformer.
Foto: Grafik: TV2 Vejret

Flere nætter med frost

Det kolde vejr vil komme mest til udtryk om natten, hvor der venter temperaturer under frysepunktet.

Natten til mandag viser prognoserne ned til minus fire graders frost.

Prognose for natten til mandag. Efter en periode med milde temperaturer, kommer der frostgrader igen om natten.
Prognose for natten til mandag. Efter en periode med milde temperaturer, kommer der frostgrader igen om natten.
Foto: Grafik: TV2 Vejret

I nattetimerne kan der også falde slud og sne. Glatte veje kan derfor komme til at drille i trafikken i den kommende uge.

Solen har mere magt

På denne tid på året får solen mere og mere betydning.

Selvom det er en kold luft, som kommer på besøg fra nord, vil det stadig føles mildt om dagen.

Termometret vil derfor vise dagstemperaturer, der er normale for årstiden.


Seneste nyt

fra Nordjylland