Hofterne bølger frem og tilbage på Grethe Lorentzen.

- Det er nogle ret usædvanlige bevægelser for en dansker, men jeg er ved at lære det, konstaterer hun.

Den 65-årige efterlønner er i gang med ugens salsalektion hjemme på køkkengulvet i lejligheden i Aalborg:

- Det er en meget sensuel dans. Det passer mig vældig godt.

I forvejen er hun aktiv og går lange ture samt dyrker yoga og anden motion for at holde sig i gang. Og nu deltager hun også i et forskningsprojekt, der undersøger, om dans kan forebygge faldulykker og forbedre det mentale helbred hos ældre.

- Jeg er ved at komme op i årene, så går det jo ikke at sætte sig i en stol, for så går det bare én vej, og det er tilbage, siger hun.

Effektiv dans

Det er forskere fra Aalborg Universitet, der skal undersøge, om den latinamerikanske dans salsa kan være med til at forebygge faldulykker hos ældre. Salsaen er særligt udvalgt på grund af dens bevægelser, fordi den lader til at have en positiv effekt i forhold til at styrke vigtige muskler og at træne mobiliteten, forklarer Rasmus Kopp Hansen, postdoc på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet:

- Der er krav til balanceevne, man skal forholde sig til, hvor i rummet man er, og man snurrer rundt. Der er også krav til muskelstyrke.

Danmark har tidligere hjemtaget titlen som EU-rekordholder i hoftebrud. Hvert år bliver 13.000 ældre danskere indlagt på et hospital som følge af en faldskade, og det koster staten 1,5 milliarder kroner. Omkring en tredjedel af alle ældre over 65 år falder én gang om året i snit, og for borgere over 80 er det halvdelen.

Før deltagerne starter på danseundervisningen bliver deres ganghastighed, muskelstyrke, balance og bevægelsesapparat testet. I dag er det 76-årige Else Jørgensens tur.

- Selvfølgelig er det vigtigt at have en god balance, og det er det, som jeg håber at få ud af det her, siger hun.

Camoufleret træning

Indledende studier fra de danske forskere tyder på, at dans er bedre til at forebygge faldulykker end klassisk styrketræning.

Grethe Lorentzen er enig i, at dansen er camoufleret træning.

- Det er en motionsform, som passer mig godt, for jeg tænker ikke over, at jeg motionerer, siger hun.

Udover det fysiske aspekt er det også forskernes tese, at dansen vil kunne forbedre den mentale sundhed hos de ældre. Danseundervisningen foregår online, så det er muligt både at deltage sammen med andre på for eksempel et aktivitetscenter, mens man også kan danse hjemmefra og stadigvæk være en del af et fællesskab.

- Vi tror, at vi kan forbedre mental sundhed, livskvalitet og skabe mindre ensomhed, siger Rasmus Kopp Hansen fra Aalborg Universitet.

Drømmen for forskerne er, at online salsaundervisning skal bredes ud, hvilket også vil have en positiv effekt på den nuværende og fremtidige mangel på hænder i velfærds- og sundhedssektoren. Med brug af få ressourcer kan man både forebygge fald og samtidig lave aktivitet for en masse ældre.

Store forventninger

Forskningsprojektet udføres i Aalborg Kommune, hvor de også har store forventninger, fortæller Henrik Lydholm, chef for aktivitet og rehabilitering i Aalborg Kommune:

- Er der færre, som falder, er der færre, som skal have en hospitalsindlæggelse og udskrives til kommunen og have hjælp fra hjemmepleje og så videre. Vi hjælper selvfølgelig, når det går galt, men kan vi gøre mere for at forebygge fald eller styrke forudsætningerne hos borgerne, hvis de falder, så vil vi gerne det, siger han.

Grethe Lorentzen er kun netop stoppet med at arbejde, men tænker alligevel over, at det er vigtigt, at hun holder sig i gang. Salsa er nu blevet en del af hverdagen, og hun skifter snart køkkengulvet ud med et rigtigt dansegulv sammen med en masse andre.

- Det løfter humøret. Man bliver mere fit, og jeg skulle gerne holde mange år endnu, siger hun.