En varmepumpe kan i princippet være dyrere end fjernvarme, men det er på den korte bane, forklarer ekspert.
Energipriserne er blevet sendt på himmelflugt, og det kan blive dyrt at opvarme sin bolig til vinter. Har du styr på de forskellige muligheder?
Siden Ruslands invasion af Ukraine i februar har stigende priser på især gas og varme sat dagsordenen, og det kan mærkes rundt om i de forskellige hjem.
Men hvilke muligheder har du egentlig for at opvarme hjemmet, hvis du vil undgå at stå med en kæmperegning?
TV 2 har samlet et overblik over mulighederne med hjælp fra Tue Patursson, som er fagekspert hos Videncentret Bolius, der formidler viden om boligen og herunder varmekilder.
Fjernvarme
Fjernvarme er den mest udbredte varmekilde i Danmark. Ifølge Energistyrelsen har 1,7 millioner husstande fjernvarme, og det svarer til 64 procent af alle husstande.
Fjernvarme produceres ud fra mange forskellige kilder – fra affald over olie til rene vedvarende energikilder som sol, vind og biomasse. Cirka 65 procent af fjernvarmen kommer i 2022 fra vedvarende energikilder.
Fra fjernvarmeselskaberne leveres det opvarmede vand gennem et rørnet ud til boligerne, hvor det afgiver varme – enten direkte i radiatorerne eller gennem en varmeveksler.
Derudover er det den billigste varmeform – fjernvarmeselskaberne må ifølge loven ikke tjene penge, hvilket gør, at man ikke risikerer store prisændringer som følge af uforudsete kriser.
Derfor er det også den energikilde, som de fleste eksperter anbefaler, at man skynder sig at komme på, hvis det kan lade sig gøre.
- Fjernvarmen er langt overvejende en positiv ting. Den når ud til mange, så mange får glæde af den. Men den er også stabil og relativ billig, og langt størstedelen er i den bæredygtige afdeling, forklarer Tue Patursson.
Det er dog langt fra alle, der har muligheden for at omlægge til fjernvarme.
Det afhænger blandt andet af, om der er mulighed for fjernvarme i ens område. Derfor anbefaler Tue Patursson, at man undersøger, om der enten allerede er fjernvarme i ens område, eller om der kommer det.
Regeringen har tidligere meldt ud, at alle husejere med gas- eller oliefyr senest ved årets udgang skal have fået besked om, hvorvidt de kan få fjernvarme i deres kommune.
Varmepumpe
Mere end 108.000 husstande opvarmes af en varmepumpe.
Den kommer i flere former, men til helårshuse er den mest udbredte luft til vand-varmepumpen. Pumpen bruger varmeenergien i udeluften til at opvarme en væske i varmepumpen, som står for opvarmning af radiatorer, gulvvarme og opvarmning af vand.
Selvom varmepumpen kører på el, er den langt mere miljøvenlig end en elradiator, forklarer Tue Patursson.
Kan man ikke komme på fjernvarme, anbefaler han, at man anskaffer sig en varmepumpe. Det kan være en dyr omgang her og nu, men Tue Patursson peger på, at man derfor kan lease varmepumper på abonnement, som kan være en billigere løsning, hvis man ikke har råd til at købe en.
Varmepumper benyttes også af de fleste fjernvarmeselskaber, som dog kan udnytte effekten endnu bedre, end den enkelte boligejer selv kan. Det skyldes, at de fleste, der køber en varmepumpe, ikke gør mere for at vedligeholde den efterfølgende. Der adskiller den sig fra kraftvarmeværkerne, hvor der hele tiden er nogle, der tjekker driften af det.
Flere danskere har dog opdaget det smarte i en varmepumpe, og derfor har der været flere måneders ventetid på at få anskaffet sig en.
Olie- og naturgasfyr
Over 600.000 boliger opvarmes af olie- eller gasfyr. Begge afbrænder fossile brændsler, som opvarmer vand, der sendes rundt i husstandes radiatorer.
Forbrænding af olie og gas er ikke særlig klimaneutralt, og siden 2013 har det været forbudt at installere olie- eller gasfyr i nye huse uden særlig tilladelse. Tendensen er, at flere udskifter deres olie- eller gasfyr med en varmepumpe.
- Det er næsten det værste, man kan have. Det er absolut ikke bæredygtigt, og det er heller ikke længere attraktivt at have olie og naturgasfyr, fordi priserne stiger voldsomt, siger Tue Patursen.
I alt er der 380.000 husstande, som i dag bruger naturgas til opvarmning via gasfyr. Det svarer til cirka 800.000 borgere. Det er her, at det kommer til at gøre særligt ondt på pengepungen.
En stor del af EU's gasforsyning kommer nemlig fra Rusland, og Danmark har varslet, at vi vil være fri af naturgas. Samtidig var verdens lagre ikke fyldte, så udbuddet af gas kunne ikke følge med efterspørgslen, da krigen begyndte.
- Danskerne med naturgas skal nok få varmen, men den bliver langt fra billig, siger han.
Træpillefyr
En anden mulighed er et træpillefyr. Ifølge de seneste tal fra Energistyrelsen importerede Danmark i 2020 cirka 2,6 millioner tons træpiller, mens kun 116.000 tons blev produceret herhjemme.
Et træpillefyr fungerer på samme måde som et olie- eller gasfyr, blot fyrer man med træpiller, der er lavet af sammenpressede træspåner og savsmuld.
Det kan give en varmen på den korte bane, men på den lange bane vurderes det, at det bliver sværere og sværere at skaffe. Samtidig er priserne allerede steget ganske markant.
Til vinter risikerer Danmark desuden at løbe helt tør for træpiller til opvarmning af 100.000 private hjem, for forhandlerne har i øjeblikket svært ved at få tilstrækkelige mængder træpiller hjem.
Elvarme
Omkring 116.000 boliger opvarmes primært med elradiatorer, og de har så stort et CO₂-aftryk, at det kun overgås af oliefyr.
Det er ikke længere tilladt at etablere elvarme som primær opvarmningskilde i nye eller eksisterende huse, og derudover er det også dyrt.
Elvarme er i dag overvejende at finde i fritids- eller sommerhuse. Elvarme er generelt betragtet som en dyr opvarmningsform, og det er ikke blevet billigere af, at elpriserne i øjeblikket er rekordhøje.
Elvarmen kan gøres mere effektiv ved at investere i en luft til luft-varmepumpe, hvis boligen ellers er tæt. Derudover er elvarmen nem at komme af med i forhold til andre opvarmningsformer.
