Rikke er ude af udfordringen: - Jeg har flyttet mange grænser

I aften var det sognepræsten Rikke Visby Wickberg fra Kongens Tisted, der måtte pakke rygsækken og drage hjem efter fire dage i "Udfordringen - Kampen om Kilimanrajo".

Deltagerne havde trætte fødder, vabler og for lidt mad i maven efterhånden som udfordringens dag nummer fire udspillede sig. Efter fysiske udfordringer, samarbejdsøvelser, og en udfordring i skydning, blev det den psykiske udfordring, med at hoppe fra en kran i 10 meters højde og ned i en sø, der blev for meget for 32-årige Rikke Visby Wickberg.

Hun kastede håndklædet i ringen, og måtte komme ned fra kranen uden at have været i søen.

Det var blandt andet på den baggrund, at hun nu er røget ud af ”Udfordringen – Kampen om Kilimanjaro”. 

- Det har været mega fedt. Jeg er ked af at skulle hjem, siger Rikke Visby Wickberg, der er tydeligt berørt af situationen, og tilføjer: 

- Jeg har flyttet rigtig mange grænser. Der er mange ting, som jeg har gjort her, jeg aldrig har gjort før. 

Hun er ikke et sekund i tvivl om, hvem der kommer til at løbe af med sejren, og vinder turen til verdens højeste bjerg, Kilimanjaro. 

- Det tror jeg Signe gør. Signe er meget en individualist, og i dag på vandreturen har hun også lagt hårdt fra land hun har gjort det lidt svært for resten af feltet. Og når Signe og Christian kommer til at gå sammen, så glemmer de resten af feltet, for så går det stærkt. Hun har vist alle de evner, der skulle til hele vejen.

Du kan allerede nu se snigpremieren på fjerde afsnit HER.  Husk, at du altid kan se vores programmer på www.tv2nord.dk/tv


Seneste nyt

fra Nordjylland