Seneste nyt

fra Nordjylland

AaB'er skifter permanent til Superliga-konkurrent

Andreas Poulsen er officielt fortid i AaB. Det meddeler klubben torsdag. 

Den 24-årige fodboldspiller blev den sidste dag i august sidste år udlejet til Silkeborg IF, som nu har valgt at udnytte en option på spilleren, sådan at han nu skifter permanent til konkurrenterne. 

- Vi er glade for, at Andreas Poulsens ophold hos Silkeborg I.F. er forløbet tilfredsstillende for begge parter, og vi ønsker Andreas alt det bedste fremover, udtaler AaB’s sportsdirektør Ole Jan Kappmeier.

Andreas Poulsen, der spillede 23 officielle kampe med et enkelt mål for nordjyderne, havde ellers kontrakt i det AaB indtil 30. juni 2026.