Aalborg City inviterede hjemløse på julemarked

Der blev spredt julestemning for Aalborgs hjemløse tirsdag.

Tirsdag besøgte flere hjemløse Aalborgs julemarked, for at få et skud julestemning med på vejen i den svære og kolde tid. 

Det var Aalborg City, der i samarbejde med Kirkens Korshær i Aalborg havde inviteret Aalborgs hjemløse på årets julemarked, hvor der blev serveret mad og varme drikke. 

- Hjemløse hører til den mest sårbare sociale gruppe af borgere, og julen, og helligdage generelt, kan være ekstra hårde at komme igennem. Derfor havde vi besluttet at invitere Aalborgs hjemløse til et besøg på Aalborg Citys julemarked på Gammeltorv, skriver Aalborg City på Facebook. 

De hjemløse kunne selv vælge, hvilken hytte de ønskede at indtage et måltid mad, og om det skulle være grillpølser, madpandekager, Fish & Chips eller måske en flæskestegsburger. 

Bagefter blev der budt på varm kakao, kaffe og Gløgg i cafeen ved pariserhjulet. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Seneste nyt

fra Nordjylland