Seneste nyt

fra Nordjylland

Aalborg Håndbold forlænger med profil

Aalborg Håndbold forlænger aftalen med højrebacken Martin Larsen, så han også er i klubben i sæsonen 2024/2025. 

Det oplyser klubben i en pressemeddelelse. 

- Aalborg Håndbold har været min klub siden barnsben, og jeg må indrømme, at jeg har svært ved at forestille mig at spille for andre klubber i Danmark, lyder det fra Martin Larsen selv.

Bagspilleren startede sin professionelle karriere i selvsamme klub tilbage i 2011, hvor han var en stor del af holdet i mesterskabssæsonerne i 2013 og 2017. 

Han prøvede sig sidenhen af i franske Paay d'Aix og tyske Leipzig, inden han vendte tilbage til Aalborg Håndbold i 2021. 

Assistenttræner Simon Dahl glæder sig også over nyheden. 

- Der skal ikke være tvivl om, at Martin spiller en stor rolle for vores hold. Først og fremme har han en stor ærgerrighed og et stort drive, hvilket man tydeligt kan se på træningsbanen hver dag, samt naturligvis i kampe, hvor han altid giver sig 100 procent. 

Martin Larsen har kæmpet meget med alvorlige skader i sin håndboldkarriere, men har alligevel formået at spille 312 kampe for og score 783 mål for Aalborg Håndbold.