Aalborg Håndbold kunne ikke følge med PSG

I lørdagens Champions League-kamp på udebane mod PSG, trak Aalborg Håndbold igen det korte strå, da de tabte 31-28.

Aalborg Håndbold leverede en flot indsats i Frankrig, da de lørdag aften spillede på udebane mod storholdet Paris Saint-Germain, men i sidste ende måtte nordjyderne gå fra banen med et nederlag på 31-28,

Paris, der har flere stjerner, herunder danske Mikkel Hansen, på holdet, lagde bedst ud, men nordjyderne fulgte med og ved pausen stod det kun 16-14 til hjemmeholdet. 

I anden halvleg blev det pludseligt sværere for Aalborg Håndbold, hvis spillere tabte pusten og lavede flere tekniske fejl undervejs.

Aalborg Håndbold ligger fortsat på sidstepladsen i Gruppe B i Champions League med fire point efter ti kampe.

Næste opgør i Champions League er igen på udebane mod hviderussiske Meshkov Brest den 11. december klokken 18.00. 


Seneste nyt

fra Nordjylland