Aalborg karneval 2021 er aflyst

Der bliver ingen karnevalsfest i Aalborg i år.

Opdateres

Aalborg Karneval aflyser sin fest i år. Det fremgår af et opslag på Facebook.

Karnevalets formand Mette Bugge fortæller, at kravet om at deltagerne skal vise coronapas ikke harmonerer med at holde den store udendørs fest. Men tilgæld er der andre alternative fester på vej, fortæller hun til TV2 Nords Mogens Jørgensen.

Tidligere på dagen måtte foreningen bag karnevalet give den triste meddelelse på Facebook.

- Vi er virkelig triste over at skulle aflyse karneval for andet år i træk, men forsamlingsforbuddet og kravet om at tjekke gyldigt coronapas, betyder desværre, at det ikke er muligt at afholde vores arrangementer i byens rum. Derfor må vi nu aflyse International Parade d. 21. maj, Børnekarneval d. 22. maj samt Aalborg Karneval d. 29. maj, meddeler foreningen på Facebook.

Arbejde på alternativer

- Muligheden for at rykke karneval til senere på sæsonen er ikke realistisk, men vi arbejder på alternative events både i maj og hen over sommeren. Følg med på fb og insta, hvor vi løbende vil fortælle om de nye initiativer. skriver foreningen på Facebook.

- Alle der har købt armbånd til vores arrangementer får mulighed for at få deres køb refunderet. Vi håber dog på, at I fortsat vil støtte op og vælger at beholde jeres armbånd. Både armbånd købt til i år samt inden aflysningen i 2020 vil kunne benyttes til næste karneval, lyde det. 


Seneste nyt

fra Nordjylland