Aalborgs eksportvirksomheder vokser mere end resten af landet
Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix
- Analysen viser, at det betaler sig at have fokus på eksport i forhold til at skabe meromsætning, lyder det fra erhvervsdirektør Tonny Thorup og BusinessAalborg.
Eksportvirksomheders omsætning stiger mest i det nordjyske, og det giver masser af nye arbejdspladser. Det går be
Ny analyse fra BusinessAalborg viser, at Aalborg eksportvirksomheder oplever støre vækst i omsætning og beskæftigelse end virksomhederne i København, Aarhus og Odense.
- Det glæder mig, at Aalborgs eksportvirksomheder klarer sig så godt. Aalborg har tidligere haft et efterslæb i forhold til eksport, men den udvikling er nu vendt, konstaterer Tonny Thorup, erhvervsdirektør i BusinessAalborg og uddyber:
BusinessAalborgs analyse er baseret på en særkørsel fra Danmarks Statistik viser også, at der er godt og vel 25.000 ansatte i eksportvirksomhederne, hvilket udgør omkring 20 procent af den samlede beskæftigelse i Aalborg. I gennemsnit er der 21 ansatte i eksportvirksomheder mod et gennemsnit på 10 ansatte i virksomheder uden eksport.
Eksportvirksomhederne i Aalborg eksporterer i alt for 108 mia. kroner om året og bidrager således med 44 procent af den samlede omsætning i Aalborg. Eksportvirksomhederne i Aalborg oplever også højere vækst i deres omsætning end virksomheder uden eksport.
I perioden 2015 til 2017 er eksportvirksomhedernes omsætning således steget med 23 procent svarende til 20,1 mia. kroner, mens omsætningen er steget med 18 procent i virksomheder uden eksport.
Til sammenligning steg omsætningen i eksportvirksomhederne med 18,6 procent i Aarhus, 7,3 procent i Odense og 6,6 procent i København.
- Analysen viser, at det betaler sig at have fokus på eksport i forhold til at skabe meromsætning. På den måde er eksport en måde dels at skalere sin forretning på og dels at sprede sin risiko på, fortæller Tonny Thorup og fortsætter:
Samtidig ansætter eksportvirksomheder flere nye medarbejdere end virksomheder uden eksport. I perioden 2015 til 2017 steg antallet af ansatte med 9 procent i eksportvirksomhederne i Aalborg og 3 procent i virksomheder uden eksport. Til sammenligning steg antallet af ansatte i eksportvirksomhederne med 6,3 procent i Odense, 2,8 procent i Aarhus og 2,4 procent i København.
- Det er tydeligt, at Aalborg er blevet meget mere globalt orienteret - både når det kommer til eksport, og når det kommer til udenlandske virksomheders interesse i Aalborg. Ser vi på beskæftigelsen, så er hver 5. medarbejder ansat i en virksomhed, som har udenlandske ejere.