I 40 år har Mette Møller fra Nibe gået med uvished om, hvad der var galt med hende. Som 40-årig fik hun endelig svar. Diagnosen hedder ADD, men inden svaret har hun måtte udviklet mange andre diagnoser.
I Nibe er 43-årige Mette Møller i gang med at gøre aftensmaden klar til hende og hendes tre børn.
Det er en helt almindelig hverdagsaften, og som i mange andre hjem står menuen i dag på pitabrød. Tomat, peberfrugt, agurk, skinke, kylling og bacon bliver taget ud af køleskabet, som det vil blive gjort alle andre steder, hvor aftensmaden står på pitabrød. Alt i alt en helt almindelig dag i et forstadshjem i Nordjylland.
Jeg har først fundet af det, da jeg var 40, så det er tre år siden.
Men i hjemmet i Nibe er alt ikke helt ligesom i andre hjem. 43-årige Mette Møller har i de sidste tre år levet med diagnosen ADD.
- ADD er jeg jo født med, men jeg har først fundet ud af det, da jeg var 40, så det er tre år siden, at jeg fandt ud af det, siger Mette Møller.
Hvordan har du med, at du først fik det at vide som 40-årig?
- Det er jeg lidt småirriteret over. Det havde været meget rart at vide det lidt før. Så jeg kunne have taget nogle forholdsregler og lært nogle strategier til, når jeg har været presset, svarer Mette Møller.
ADD - ”Attention Deficit Disorder”
ADD er en medfødt diagnose og står for ”Attention Deficit Disorder”. ADD er en betegnelse for en bestemt type ADHD, og ofte bliver diagnosen kaldt den stille ADHD, fordi symptomerne på ADD i overvejende grad er de samme for ADHD bortset fra, at det hyperaktive - altså H’et - ikke er repræsenteret ved ADD. ADD diagnosticeres derfor, når der overvejende eller udelukkende er tale om forstyrrelse af opmærksomheden.
På ingen måde nem at få øje på
- ADD er karakteriseret ved, at man har problemer i forhold til at sortere i indtryk, fastholde opmærksomheden, man kan have problemer med sin korttidshukommelse og vanskeligheder med at planlægge og føre ting igennem, siger Christina Mohr Jensen, der er lektor og psykolog ved Aalborg Universitet.
Selvom symptomerne i overvejende grad er de samme for ADD som ADHD, så er de to diagnoser helt forskellige på særligt ét område – hvornår diagnosen bliver stillet.
ADD’en er på ingen måde nem at få øje på.
I 2019 blev 626 personer udredt for ADHD i Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Nordjylland. Af dem blev lidt over halvdelen udredt, inden de var tolv år. Til sammenligning var det kun en tredjedel, der blev udredt for ADD, inden de fyldte tolv.
- ADD’en er på ingen måde nem at få øje på. Der skal man faktisk vide, hvad man kigger efter. Men hvis man ikke ved det, så tænker man bare "nå, hun har ikke lige lyst", eller "hun sidder nok og dagdrømmer". Sådan noget, som alle gør, men hvor det faktisk kan få ret store konsekvenser for dem, som har ADD, siger Linda Hardisty Bramsen, der er ledende overlæge ved Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Nordjylland.
Tillægsvanskeligheder er mere reglen end undtagelsen
Fordi ADD ikke er nemt at få øje på, er der mange, der går i mange år med ubehandlet ADD. Ifølge Linda Hardisty Bramsen, så er det, når ADD ikke bliver opdaget i tide, at det kan få store konsekvenser for individet.
For mange år med uvished og manglede forståelse for sig selv kan være medvirkende til, at man udvikler andre diagnoser.
- Det at have udviklet tillægsvanskeligheder som angst, depression, eller det vi mere bredt kalder belastningsreaktioner, det er mere reglen end undtagelsen, siger Christina Mohr Jensen.
Da Mette Møller var 16 år, fik hun sit første angstanfald, og efterfølgende har hun været sygemeldt med stress af to omgange. Så voldsomt, at hun i dag lider af kronisk stress.
Stressen blev jo alt overskyggende på et tidspunkt, hvor jeg faktisk ikke rigtig kunne noget.
- Stressen blev jo alt overskyggende på et tidspunkt, hvor jeg faktisk ikke rigtig kunne noget. Jeg lå egentlig bare i min sofa, og angsten blev værre og værre. Jeg havde ikke kontrol over det til sidst, siger Mette Møller.
Kunne have været undgået
I Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Nordjylland var 198 personer i år 2019 i kontakt med psykiatrien på grund af ADD. Af dem havde 161 en bidiagnose.
Tror du, at mange af de her følgesygdomme kunne have været undgået, hvis man havde opdaget det tidligere?
- Ja, det er jeg simpelthen slet ikke i tvivl om, svarer Linda Hardisty Bramsen.
- Hvis man nu for eksempel formåede at finde dem, som havde ADD eksempelvis i en yngre alder, så ville vi faktisk kunne være i stand til at forebygge rigtig mange af de følgesygdomme, der kan opstå blandt andet i ungeårene - depression, angst og spiseforstyrrelse. Det er jeg slet ikke i tvivl om, fortsætter Linda Hardisty Bramsen.
Det har betydet, at jeg faktisk har fået et tilkendt et fleksjob.
I 2015 udarbejdede Statens Institut for Folkesundhed en rapport for Sundhedsstyrelsen kaldet Sygdomsbyrden i Danmark. Rapporten viser, at angst og depression tilsammen årligt koster samfundet 13,9 milliarder kroner.
Et liv uden for det almindelige arbejdsmarked
For 43-årige Mette Møller har hendes gentagne stresstilfælde betydet, at hun ikke længere kan varetage et almindeligt arbejde.
- Det har betydet, at jeg faktisk har fået et tilkendt et fleksjob. Og jeg tænker, at hvis jeg ikke havde fået det, så ved jeg ikke, hvordan jeg skulle være blevet en del af arbejdslivet, siger Mette Møller.
Nu arbejder Mette Møller 14 timer om ugen hos Luksusbaby. Her finder hun de varer, som kunderne har bestilt, og pakker dem i kasser. For bare tre år siden arbejde hun fuldtid som pædagog.
- Jeg ville da ønske, at det var blevet fundet ud af noget før, for så havde jeg måske sluppet for alle de gange, jeg har været nede med stress, og hvor det har været rigtig svært. Så havde jeg nok ikke presset mig selv så hårdt, siger Mette Møller.