Aftrådt AaB-bestyrelsesformand er død

Opdateres...

Tidligere bestyrelsesformand for AaB A/S, Torben Fristrup, er afgået ved døden.

Det meddeler AaB.

- Vi sender vores dybeste kondolencer, tanker og medfølelse til Torben Fristrups efterladte, skriver klubben på Twitter.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Torben Fristrup har været en del af bestyrelsen i AaB A/S fra i seks år, og formand i seks år.

"Svært at acceptere"

Han trak sig fra posten tilbage i marts, få måneder efter han blev ramt af en blodprop. Han begrundede stoppet med, at følgerne fra blodproppen fortsat hæmmede ham. 

Dengang lød det:

- Jeg er ærgerlig over at slutte mit arbejde i AaB på denne måde, og det er svært for mig personligt at acceptere, at jeg ikke kan bidrage for fuld kraft, men omvendt er jeg også overbevist om, at det er den rigtige beslutning at stoppe, siger Torben Fristrup.

Ved sin død var Torben Fristrup stadig en del af AaB’s lokale storinvestorkreds.

På grund af Torben Fristrups død spiller AaB’s spillere fredag aften i sørgebind, når de møder OB i TRE-FOR Park. Den tidligere bestyrelsesformand vil også blive mindet ved hjemmekampen på Aalborg Portland Park 21. maj mod FC Midtjylland.


Seneste nyt

fra Nordjylland