En skæbnesvanger dag i sommeren 2022 vil nok aldrig blive glemt i familien Steimle fra Svenstrup. 

Det var nemlig tæt på at være dagen, hvor det hele gik grueligt galt, og familiens mormor var tæt på at miste livet. 

- Jeg tør slet ikke tænke på, hvad der var sket, hvis ikke de havde været der, fortæller mormor Pia Steimle Mortensen om sine børnebørn. 

Et voldsomt fald

Den 8. august 2022, på en helt almindelig sommerdag, passede Pia Steimle Mortensen nemlig sine børnebørn Frederikke og Valdemar Steimle Nøhr Larsen på dengang otte og 11 år og deres hund Maggie.   

- Vi gik en tur i parken i Svenstrup, som vi altid gør, inden vi spiser forkost, indleder Pia Steimle Mortensen. 

- Frederikke ville gerne gå med Maggie, og det passer vi egentlig meget på med, fordi hunden er stærk. Men hun fik lov, og det endte med at Maggie hoppede i åen. 

- Derfor tager Valdemar sine sko af og henter hende. Han giver mig snoren, og så husker jeg faktisk ikke mere, konstaterer hun. 

Hunden Maggie beslutter sig nemlig for at hoppe tilbage i åen, og denne gang fløj Pia Steimle Mortensen med, fordi hun holdt fast i snoren. 

Børnene tog initiativ

Pia Steimler Mortensen røg ned på stenene i åen og fik hovedet under vand. Hun husker ikke selv særlig meget fra episoden. 

- Valdemar skynder sig ned til hende, og får hendes hoved over vand. Derefter får han løftet hende op af skranten, og det forstår jeg simpelthen ikke, hvordan han formåede, for der er meget stejlt, konstaterer Sanne Steimle Nøhr Larsen, der er mor til Valdemar og Frederikke. 

Valdemar havde kort inden sommerferien haft førstehjælp i skolen. Derfor tog han hurtigt affære. 

- Han lagde hende i aflåst sideleje, mens han bad Frederikke om at binde Maggie til en bænk og derefter sætte sig ved hende, forklarer Sanne Steimle Nøhr Larsen.

Siden løb det ældste barnebarn afsted i bare tæer for at finde hjælp.

Først efter et kvarter finder han en mand, som går med sin barnevogn, og han får ham med hen til stedet. 

Blev ringet op på arbejde  

Sanne Steimle Nøhr Larsen var selv på arbejde ligesom sin mand. Det var derfor, at børnene blev passet af deres mormor. 

Hun var godt i gang med de daglige pligter, da hun bliver ringet op på sin arbejdstelefon. 

- Det var Frederikke, der ringede. Hun havde formået at få låst min mors telefon op og ringede mig op, forklarer hun. 

Først forstod Sanne Steimle Nøhr Larsen ikke rigtigt, hvad der foregik eller alvoren af situationen. 

- Pluselig siger Frederikke, at mormor tror hun skal kaste op, så jeg tager headset i og cykler fra arbejde, mens jeg har Frederikke i røret og dem om at ringe efter en ambulance, errinder hun. 

Sanne Steimle Nøhr Larsens arbejde ligger blot fem kilometer fra parken, og derfor når hun frem før ambulancen. 

- Da ambulancefolkene ankommer, får de min mor op i ambulancen og kører stille og roligt afsted, derfor går vi hjem med hunden og pakker noget tørt tøj til hende, da vi regner med at få hende hjem igen samme dag. 

Endte på intensiv  

Da Pia Steimle Mortensen ligger i ambulancen får hun det meget værre, og ambulancefolkene finder hurtigt ud af, at der skal køres stærkt. 

- Jeg husker, at de siger til mig, at jeg ikke skal blive forskrækket, men at de er nødt til at køre traumekørsel, erindrer Pia Steimle Mortensen. 

Det viser sig, at hun har revet sin urinleder over, mens både nyre, lever og rygsøjlen er beskadiget.   

- Jeg tror måske først, det gik op for mig om natten, da jeg lå på stuen og havde fået at vide, at jeg skulle opereres dagen efter, men jeg var så dopet på smertestillende, at jeg stadig ikke husker så meget, konstaterer Pia Steimle Mortensen. 

Det endte med, at hun var indlagt på intensiv i 14 dage - den sidste uge som en åben indlæggelse, hvor hun hver dag var inde for at blive tjekket for indre blødninger.

"Skal mormor dø?"

Selvom familien i dag er nået til et punkt, hvor de har bearbejdet episoden, var det svært for børnene, at se deres mormor i sådan en tilstand. 

- Vi kom ind på sygehuset og var nok ikke helt forberedt på, at hun havde det så dårligt, konstaterer Sanne Steimle Nøhr Larsen.

- Der var blod, og hun fik ilt, så det trykkede mine børn meget. Valdemar ringede om aftenen og spurgte mig: "Skal mormor dø?" mens Frederikke var meget påvirket af, at hun ikke følte, hun havde gjort noget, forklarer hun.

Indstillet til Årets Førstehjælper

På sygehuset blev familiens historie hyppigt fortalt, og derfor kom flere også med en opfordring til Sanne Steimle Nøhr Larsen. 

- Flere af sygeplejerskerne og folk, vi kender, sagde, at vi skulle indstille børnene til Årets Førstehjælper. Så da der var faldet ro på, indstillede jeg dem, forklarer hun. 

- Vi har snakket med børnene om, at det ikke gælder om at vinde den, og dertil svarede de jo også, at vi allerede havde vundet den største pris - nemlig at mormor er her. 

Det ændrer dog ikke på at familien er pavestolt af de to unge helte. 

- Jeg er så så stolt af dem, og jeg er imponeret over, at de formåede at tænke så klart. Jeg kunne ingenting og de formåede at vurdere, at der skulle hentes hjælp, ringes og så videre, konstaterer Pia Steimle Mortensen.  

Har stadig gener i dag

Selvom det snart er et år siden, er Pia Steimle Mortensen stadig påvirket af episoden den dag i dag. 

- Jeg døjer stadig og kunne først begynde at gå lidt omkring jul, fortæller hun. 

I starten måtte hun bruge en rollator, og især i helingsprocessen, var familien glad for at der blot var fire huse imellem familierne.  

- Det betød meget for børnene, at de kunne se hende ofte og gå over til hende for at hjælpe, forklarer Sanne Steimle Nøhr Larsen.