Dyrepasser blev årets nordjyske tillidsrepræsentant

Rovdyrpasser Frank Orloff Thomsen fra Aalborg Zoo har fået prisen som årets tillidsvalgte i 3F i Region Nordjylland.

Mange nordjyder kender nok dyrepasser Frank Orloff Thomsen, som til daglig passer rovdyrene i Aalborg Zoo. Han er ikke abre en dygtig dyrepasser. Han er også en god tillidsrepræsentant, mener hans kolleger, som havde indstillet ham til prisen som årets tillidsvalgte i 3F. En pris, som dyrepasseren vandt. Det skriver 3F Aalbrog på sin Facebookside.

- Det var en overraskelse men også et dejligt skulderklap – og den største gevinst er, at det er kollegerne, der har tænkt på én. Det gør, at man har lyst til at blive ved, siger Frank Orloff Thomsen til 3F.

Han har været tillidsrepræsentant i Aalborg Zoo siden 2006, og det har han gennem alle årene gjort rigtig gkodt, lyder det fra den nærmeste kollega, som også var hende, der indstillede Frank Thomsen til prisen.

- Han fortjener virkelig anerkendelse for sit superarbejde. Han er en mand, man kan stole på, han er fair og arbejder på at alle skal have det godt, og det er altid let at komme til Frank, hvis der er noget, siger Katrine Christensen, som passer havens rovdyr sammen med Frank Thomsen.


Seneste nyt

fra Nordjylland