Elektrikeren Michael fik et skæbnesvangert stød
Der findes ingen videnskabelig registrering af de senfølger, som elektrikere får i forbindelse med el-ulykker, og det gør det svært for mange elektrikere, der er blevet syge.
Det kan Michael Sørensen fra Aalborg tale med om efter han blev ramt af et skæbnesvangert stød, der gik gennem hoved, arme og hænder.
Dansk El-forbund er gået i gang med en landsdækkende undersøgelse af 22.000 elektrikere heraf 1850 nordjyske elektrikere.
Michael Sørensen er glad for at han stadig kan lave lidt elektrikeropgaver i det fleksjob, som har har fået på Hotel Hvide Hus.
Men det bliver aldrig som før ulykken, siger han.
På et splitsekund ændrer tilværelsen sig i 2008 da han og arbejdskollegerne er ved at skifte el-kabler, og han uheldigvis får fat i et skjult kabel, hvor der stadig er strøm i.
- Så fik jeg strøm igennem armen og hovedet, og lavede en kortslutning og fløj bagud,fortæller Michael Sørensen.
Følgerne af ulykken er alvorlig. Den 52-årige elektriker får en hjerneskade, men skal ikke kun finde kræfter til genoptræning
Han skal også bevise, at det er strømstød, der er årsag til at han ikke kan klare et fuldtidsjob, som elektriker.
Dansk Elforbund har taget initiativ til at der laves en videnskabelig registrering af forskellige symptomer, der følger efter en el-ulykke.
- Det er et problem for rigtig mange. fortæller Jens Kristian Andersen fra regionsformand, Dansk El-Forbund, Nordjylland.
Michael Sørensens oplevelser kommer fremover elektrikere til gode, da de også kommer til indgå i undersøgelsen.