Entusiaster laver håndlavet krybbespil
Det er i dag 1. december, og det fornemmer man på både julelys og dekorationer, når man bevæger sig rundt i det nordjyske landskab. Et håndlavet krybbespil i et butiksvindue i Aalborg skaber stor begejstring hos forbipasserende – og det er skabt helt fra bunden i en kælder af en flok ældre herrer og en enkelt kvinde, der har taget krybbespillet til et helt nyt niveau.
I en mørk kælder mødes en gruppe mennesker hver tirsdag. Det de laver, er noget, der får smilene til at brede sig på ansigterne. Sammen har de lavet et håndlavet krybbespil.
Det er i dag 1. december, og det fornemmer man på både julelys og dekorationer, når man bevæger sig rundt i det nordjyske landskab. Et håndlavet krybbespil i et butiksvindue i Aalborg skaber stor begejstring hos forbipasserende – og det er skabt helt fra bunden i en kælder af en flok ældre herrer og en enkelt kvinde, der har taget krybbespillet til et helt nyt niveau.
I en kælder under Restaurant SanGiovanni i Aalbor har en flok ældre herrer og en enkelt kvinde en helt særlig hobby.
- Der bliver en stor julekrybbe. Og så laver vi noget landskab.
De sidste fire år har de i værkstedet her bygget et krybbespil helt fra bunden.
- For eksempel han giver mig en æske tændstikker og siger, du skal lave nogle stole. Det tager tre måneder for mig at lave en stol. Men så er man så stolt bagefter, siger Giovanni Volip, der er grundlæggeren af den italienske restaurant SanGiovanni.
Det er netop i kælderen under hans resturant, at entusiasterne hver tirsdag mødes og arbejder med det håndlavede krybbespil. Krybbespillet er lige nu udstillet i restaurantens vinduer. Giovanni Volpi selv er dog stadig bedst i et køkken. Derfor sørger han altid for både mad og vin til klubben.
Bruger programmering i krybbespillet
Gennemsnitsalderen i kælderen er omkring de 70. Men alderen hindrer ikke entusiasterne i at kaste sig ud i ny teknologi.
- Vi er gået over til at bruge en lille mikroprocessor, og den er gået i udu med programmeringen, fortæller en.
- Og så gav jeg mig til at lege med at programmere sådan noget. Og så er har vi også fået Finn med, der ved noget om det, siger en anden.