Færdselsuheld: Bilist kørte cyklist ned og forlod stedet
Foto: Flemming Christensen, TV MIDTVEST
En kvindelig cyklist er blevet kørt ned på Hadsundvej ved Aalborg. Bilisten forlod stedet efter ulykken.
Mandag eftermiddag klokken 16:40 indgik en anmeldelse om et færdselsuheld på Hadsundvej nummer 121 hos Nordjyllands Politi.
Her var en kvindelig cyklist blevet påkørt af en mindre bil. Påkørslen skete, da bilen skulle svinge til højre.
- Bilisten fik nok dårlig samvittighed og forlod stedet. Det er endnu ikke lykkes os at finde bilen og bilisten, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Karsten Højrup.
Bilen er lys i farven og har formentlig fået en bule, ridser eller andre mindre skader på højre bagdør, oplyser vagtchefen.
Den kvindelig cyklist er ikke kommet alvorligt til skade, men slap med få skrammer.
Nordjyllands Politi hører gerne fra borgere, der kunne have set den pågældende bil, på telefonnummer 114.