Festival er med til at nedbryde tabuer
Musikfestivallen Skør med Rock er for psykisk sårbare, og i år fejrer festivallen sit 25 års jubilæum på Trekanten i Aalborg. Og det er med fem gange så mange bands som dengang, det hele startede
Musikfestivalen Skør med Rock for psykisk sårbare holdte torsdag kæmpe jubilæumsarrangement i Aalborg.
Selv om man er blød indeni, kan man sagtens være vild med hård rock.
Musikfestivalen Skør med Rock er for psykisk sårbare, og i år fejrede den sit 25 års jubilæum på Trekanten i Aalborg.
Torsdag var der fem gange så mange bands med som dengang, det hele startede. Hele 36 bands fra hele landet stillede op fra klokken 11 til 22 til rockfest.
I alle bands er der psykisk sårbare med.
- De får et kick af det. De glemmer at de er psykisk sårbare, fordi de går så meget op i at spille, siger Henrik Overby Jensen, der er formand for festivalen.
Ud over de gode musikoplevelser og fællesskabet skal festivalen også være med til at nedbryde tabuer om psykisk sygdom.
Mange af deltagerne lider for eksempel af skizofreni, angst eller depression. Men det at stille sig op foran andre sender et vigtigt signal.
- Vi vil gerne vise, at psykisk sårbare er mennesker ligesom alle andre. De skal ikke stigmatiseres bare for, de har en diagnose, siger Else-Marie Klitgaard, der har være med i festivalens styregruppe siden 1995.