Fire mænd tiltalt for massivt hjemmeside-fup: Snød kunder for mere end to millioner
Foto: Steve Marcus / Ritzau Scanpix
Alt i alt løber forholdene fra anklageskriftet op i mere end to millioner kroner.
Hvis du tilbage i 2016 blev røvrendt i forbindelse med handel på diverse internetsider med blandt andet sko og ting til hjemmet, så er det muligt, at fire danske mænd i alderen 28 til 45 år var involveret. Mandag tager de efter planen plads på anklagebænken i Retten i Aalborg, hvor de bliver tiltalt for bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
Der er indtil videre nedlagt navneforbud i sagen, og derfor er det på nuværende tidspunkt eksempelvis ikke tilladt at oplyse om, hvilke hjemmesider de fire tiltalt stod bag, da det samtidig kan afsløre, hvem de er.
Det fremgår af anklageskriftet i sagen, at de fire tiltalte er to mænd fra Aalborg-området henholdsvis 28 og 32 år samt to mænd fra hovedstadsområdet på 35 og 45 år.
Anklageskriftet omfatter flere forskellige punkter, men opskriften er i alle tilfælde den samme: Opret en hjemmeside og få folk til at købe varer for hundredtusindvis af kroner – varer, som køberne vel at mærke aldrig fik.
Kunder snydt for millioner
Den 28-årige mand er tiltalt for i to perioder i henholdsvis maj og juni at have drevet en hjemmeside for et populært undertøjsmærke. I perioden i maj blev der købt varer 995 gange for i alt 469.000 kroner via sitet. I juli måned 2016 kørte sitet igen, og denne gang blev der gennemført næsten 1200 handler til et beløb på 453.000 kroner.
De tre andre mænd er eksempelvis tiltalt for at have drevet en hjemmeside med fodtøj, hvor der kom 194.000 kroner i kassen fra en lang række intetanende kunder, som troede, de havde gjort en god handel.
Den 32-årige aalborgenser og den 35-årige mand fra hovedstadsområdet er endvidere tiltalt for bedrageri via en hjemmeside, der reklamerede med udstyr til hjemmet, hvilket gav mere end en halv million kroner i kassen, nærmere bestemt 542.000 kroner. Det fremgår af anklageskriftet, at tre andre personer også er tiltalt for at have deltaget i dette fupnummer, men de får deres sag afgjort særskilt.
Den 35-årige er tiltalt for at have helt samme nummer, men blot på egen hånd, og hvor det gav 192.000 kroner i kassen fra en lang række kunder.
Og endelig er den 32-årige aalborgenser tiltalt for svindel via en hjemmeside, der reklamerede med mobiltelefoner og udstyr. Det foregik i april 2016, hvor næsten 300 handler blev gennemført, hvilket gav 152.000 kroner i kassen.
Alt i alt løber forholdene op i mere end to millioner kroner.
FOROMTALE AF RETSSAG
Denne artikel er en foromtale af en retssag. Det betyder, at artiklen er skrevet ud fra retssagens anklageskrift.
Den tiltalte, der er nævnt i artiklen, er ikke dømt. Hvis man er tiltalt i en retssag, så har anklagemyndigheden vurderet den sag, politiet har arbejdet på og besluttet at rejse tiltale i retten.
Første retsmøde i denne sag er fastsat til mandag 22. maj ved Retten i Aalborg.Faktaboxreorderminimizedelete_outlineTitelBeskrivelseDenne artikel er en foromtale af en retssag. Det betyder, at artiklen er skrevet ud fra retssagens anklageskrift.Den tiltalte, der er nævnt i artiklen, er ikke dømt. Hvis man er tiltalt i en retssag, så har anklagemyndigheden vurderet den sag, politiet har arbejdet på og besluttet at rejse tiltale i retten.Første retsmøde i denne sag er fastsat til mandag 22. maj ved Retten i Aalborg.Her vil den tiltalte samt eventuelle vidner blive indkaldt og afgive forklaring, hvorefter sagen vil blive afgjort.RødFarvecancelarrow_drop_down
Fold ind
Vælg om faktaboksen skal være åben eller lukket som standardaddarrow_drop_down
Her vil den tiltalte samt eventuelle vidner blive indkaldt og afgive forklaring, hvorefter sagen vil blive afgjort.
Kinesisk designer-undertøj
Den 28-årige aalborgenser er i øvrigt også tiltalt for overtrædelse af varemærkelovgivningen. Politiet mener, at han sammen med en kinesisk medgerningsmand har importeret 3.000 stykker undertøj, som gav sig ud for at være ægte og fra et populært undertøjsmærke, men som i virkeligheden – ifølge anklageskriftet – var fake kina-kram.
Det fremgår ikke før sagens start, hvordan de fire tiltalt forholder sig til anklagerne, og de er som allerede nævnt indtil videre beskyttet af et navneforbud.