Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Himmelråbende flyhistorie: Forsvarsordfører raser

Challenger-fly sendes afsted på missioner uden radar - politiker kræver svar fra forsvarsministeren.

- Det er næsten ikke til at bære. Besætningen har ikke mulighed for at udføre det job, de er sendt afsted for. Det er under al kritik. Virkelig.

Sådan lyder det fra Danmarksdemokraternes forsvarsordfører, Lise Bech. 

Kommentaren falder efter forsvarsmediet OLFI i går kunne afsløre, at danske Challenger-fly sendes afsted på missioner på Grønland og til Middelhavet uden overfladeradar. 

Når besætningen ikke har mulighed for at udføre deres job, er det under al kritik

Lise Bech, Forsvarsordfører (DD)

TV2 Nord har også fået bekræftet, at der blandt andet er tale om det Challenger-fly, der i marts blev sendt afsted på mission til Middelhavet.

Overfladeradaren gør ellers Challenger-flyene i stand til at opdage mål på havoverfladen, og det må siges at have været afgørende, da et fly 21. marts lettede fra Flyvestation Aalborg med kurs mod Middelhavet for at overvåge havet for migranter i nød.

I stedet måtte flyet forlade sig på dets infrarøde kamera.

Forsvarsordfører Lise Bech sammenligner de radarløse fly med sagen om Ivar Huitfeldt, der oplevede strømsvigt og fejl på forsvarssystemer på et meget kritisk tidspunkt. Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Årsag?

Radarerne er til reparation i USA.

- Man kan ikke blive overrasket mere, tordner politiker Lise Bech

- Det virker som om, at nogen - sandsynligvis den tidligere forsvarschef - har vidst, at flyene blev sendt afsted uden radar, hvis de var til reparation. Det er spild af ressourcer at sende dem afsted, når de ikke har udstyret til at opfylde missionen, siger forsvarsordføreren videre.

Minder om Ivar Huitfeldt

Nu vil Lise Bech have forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) til at svare på spørgsmål i sagen.

Hun sammenligner den med afsløringerne om, at fregatten Ivar Huitfeldt både oplevede strømsvigt og forsvarssystemer,der fejlede, da skibet natten til lørdag 9. marts kom i direkte kamp mod droner i Det Røde Hav.

- Det er gang på gang, vi hører historier om, at det er kikset. Hverken befolkningen, politikere eller Forsvaret er tjent med det. Vi skal til at tale forsvaret op, for vi har mange dygtige mennesker og piloter, og når besætningen ikke har mulighed for at udføre deres job, er det under al kritik, lyder det fra Lise Bech (DD).

Og problemet begrænser sig ikke bare til det ene Challenger-fly. 

Det er alle Eskadrille 721's Challenger-fly, som hører hjemme på Flyvestation Aalborg, der ifølge OLFI i flere måneder har måttet flyve uden overfladeradar - inklusiv dem, der overvåger Arktis.

Sådan så det ud, da Challenger-flyet 21. marts lettede mod Middelhavet for at overvåge havet for migranter i nød.

Ifølge socialdemokratiets forsvarsordfører Simon Kollerup er det et udtryk for, at det danske forsvar mange steder er slidt ned til sokkeholderne.

Og der er ikke noget quick-fix.

- Jeg synes, det giver sig selv, at hvis du har en radar med, så kan du meget bedre se, hvad der sker i vandet og på længere afstand se, om der er mennesker eller fartøjer du har brug for at kende identiteten på, end hvis du ikke har den med. Men jeg tror ikke, der er nogen af os, der bare kan trylle en radar eller løsning frem, siger han og fortsætter:

- Så vi må i gang med at få lagt en plan for, hvordan vi får nye fly.  Vi må have lagt en plan for, hvornår vi måske kan lease nogle tilsvarende fly ind. For det, der er sket her, er ikke tilfredsstillende.

Det fungerer ikke

Forligspartierne bag forsvarsforliget lavede i februar en delaftale, der blandt andet afsatte penge til to langtrækkende droner i Arktis. Siden er der blevet spekuleret i, hvorvidt de skal erstatte Challenger-flyene på de missioner, hvor Ishavet skal overvåges.

- Vi kommer til at købe de her langtrækkende droner. Men vi kommer også til at lave egentligt analysearbejde med henblik på senere beslutninger om at skifte fly ud med en fuldstændig pakke, der kan løse opgaven, for det kan vi  ikke i dag. Jeg tror ikke, der er nogen, der vil sige, at det her fungerer, siger Simon Kollerup (S).

Og det er afgørende at have en funktionel overfladeradar, når man flyver overvågningsmissioner og skal dække et stort havområde. Det sagde Hans Peter Michelsen, der er forsvarsanalytiker og tidligere officer i Flyvevåbenet til OLFI i går.

- Det er det, der gør, at man har overblikket; at kunne se, hvad der foregår i et område, og hvad man skal se nærmere på. Så kan man flyve hen i nærheden og bruge en FLIR (infrarød, red.), eller noget andet optisk til at finde ud af, hvad der sker. Det er hele idéen med at have en overvågningsplatform, at den har en radar, der kan hjælpe med at finde ud af, hvad der er skidt, og hvad der er kanel, siger han til mediet.

Men hvis man spørger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) kan Challenger-flyene også anvende andre sensorer, når de skal overvåge Middelhavet for det europæiske grænse- og kystagentur, FRONTEX.

Og der foreligger ikke lige en løsning på de manglende radarer, lyder det. Ifølge ham er der igangsat analyser, der skal "styrke beslutningsgrundlaget for kommende delaftaler og herunder en analyse af maritime patruljefly".

- Challenger-flyene og radarsystemet er udfordret af tekniske og aldersbetingede årsager og har desværre været det i flere år. Vi må erkende, at udfordringer med radarerne forventeligt vil være gældende i resten af flyenes levetid. Det har jeg for nylig orienteret forligskredsen om, siger forsvarsministeren.


Nyt tilbud for børn og unge: - De må komme og gå, som det passer dem

Foto: Simon Hougaard

Der sker ikke altid så meget i de små nordjyske byer. Men nu har man startet et nyt tilbud for de lokale børn og unge, og det har indtil videre været en succes.

Selvom det er en meget lille nordjysk by, så skal der være noget at lave for børn og unge.

I hvert fald så længe den frivillige ildsjæl Mette Nødskov har noget at sige.

- De kan spille, de kan lege med perler, de kan sidde med deres telefoner, de kan male, de kan sidde og grine af mig. De bestemmer selv.

Ved den lille by Ellidshøj mellem Svenstrup og Støvring har Mette Nødskov nemlig været med til at starte et nyt projekt - et nyt aktivt værested i stil med en ungdomsklub for de lokale børn fra 4. til 9. klasse hver tirsdag.

Det nye tilbud, som åbnede sidste uge, har ikke faste skemaer for, hvad der skal foregå, men lader det være et fristed, hvor det i høj grad er op til børnene at beslutte, hvad de vil bruge de tre ugentlige timer på.

- De må komme og gå, som det passer dem. Der er ingen registreringspligt, lyder det fra Mette Nødskov.

Mette Nødskov mener, at det aktive værested kan være med til, at børn og unge får et tilhørsforhold til Ellidshøj. Foto: Simon Hougaard Foto: Simon Hougaard

Den lokale skole i Ellidshøj strækker sig kun til 6. klasse. Det betyder, at de ældre elever tilbringer meget af deres dag udenbys og måske væk fra de tidligere klassekammerater og lokale venner.

Mette Nødskov håber, at det aktive værested kan være med til, at de lokale børn og unge udvikler et tilhørsforhold til det lokale område.

- Vi har nogle skoler, der ligger omkring vores by, og vores skole har ikke så mange klassetrin, så de er ude af byen alle børnene, så når de kommer herhjem, skal de have noget at samles om og være sammen med dem, de bor med. Og det kan de her, fortæller Mette Nødskov.

Fællesskaber, hvor der ikke sker så meget

Aalborg Kommune har over de sidste cirka tre et halvt år lavet nogle pilotprojekter under navnet "Aktive hverdagssteder". Projekterne havde fokus bevægelse blandt børn og unge i landdistrikterne.

Projektet, der var støttet af Novo Nordisk Fonden, har givet god læring, men kommunen er altså ikke færdig i landdistrikterne. Tilbuddet i Ellidshøj er en del af et nyt toårigt kommunalt landdistriktsprojekt med fokus på børn og unge.

- Det er i bund og grund at skabe nogle gode fællesskaber i de områder, hvor der ikke sker så meget for de unge.

Sådan lyder det fra Mark Kirk Dahl, som er projektleder hos Aalborg kommune. Han fortsætter.

- Vi kan ikke bare starte et nyt fodboldhold eller håndboldhold, men så kan vi prøve noget andet, hvor vi kan inddrage de lokale.

På det aktive værested kan man lave alt fra speed stacking med plastikkopper til hygge med perleplader. Foto: Simon Hougaard. Foto: Simon Hougaard

Frivillig fremtid: - Der er altid hjælp at hente.

Det aktive værested i Ellidshøj får over de næste to år finansieret, at en kommunalt ansat møder op og hygger med hver uge.

Mod slutningen af den toårige periode vil projektet blive evalueret, og de lokale frivillige skal gerne alene stå for driften.

- Vi vil gerne have, at de er så selvkørende som muligt. Så nu har de en prøveperiode på to år, hvor vi giver den gas sammen, fortæller projektleder Mark Kirk Dahl.

Ifølge Mette Nødskov bliver det dog ikke et problem at køre videre alene, for i den lille by er folk vant til at hjælpe hinanden.

- Jeg har en fuld forventning om, at det aktive værested også er der om to år. Der er altid hjælp at hente.


Lørdag kan blive efterårets hidtil koldeste dag

Foto: Alis Østergaard Larsen / Privatfoto

Langs Vestkysten kan vindstødene nå stormende kuling.

Lørdag kan meget vel blive efterårets hidtil koldeste dag. Det sker, hvis temperaturen holder sig under 13,6 grader dagen igennem.

Udover det kølige efterårsvejr bliver lørdagen domineret af en del skyer på himlen, der stedvis kan give en lokal regnbyge. Og så bliver det en overgang en smule blæsende.

Her får du et overblik over dagens vejr — og til sidst dagens detalje.

Formiddag: Her falder regnbygerne

Dagens regnbyger vil primært ramme den nordlige del af Jylland i morgen- og formiddagstimerne.

I resten af landet forventes der tørvejr med lidt eller nogen sol. Dog vil solen fremstå sløret, når den er fremme.

Prognose lørdag formiddag. Enkelte regnbyger i Nordjylland. I resten af landet er det med tørvejr. Foto: TV 2 Vejret

Eftermiddag: Blæsende

Regnbygerne forventes at være drevet over i eftermiddag. Dermed er der udsigt til tørvejr i hele landet.

Solen får imidlertid mindre plads på himlen, da det efterhånden bliver mere overskyet.

Vinden er gennem hele dagen tiltagende. Ud på eftermiddagen vil det blæse med en frisk til hård vind fra sydlig retning.

Mest blæsende bliver det langs Vestkysten, hvor vindstødene kan nå stormende kuling.

Da temperaturen topper med 10 til 12 grader, er der tale om en noget kølig lørdag til at begynde efterårsferien med.

Prognose lørdag eftermiddag. Blæsende med en del skyer. Foto: TV 2 Vejret

Lørdag slutter af med et regnvejr, der trækker ind over den vestlige del af landet i løbet af den kommende nat.

Dagens detalje

Selvom der er udsigt til efterårets hidtil koldeste dag, så har temperaturen ikke været i nærheden af frysepunktet.

Lørdag morgen ligger temperaturen således på mellem 5 og 11 grader i det meste af landet.


Få overblikket: Det kan du opleve i din efterårsferie i Nordjylland

Foto: Grafik: TV2 Nord

Efterårsferien byder på mange flere aktiviteter i Nordjylland end de nævnte.

Efterårsferien er lige om hjørnet, og det betyder, at man flere steder i det nordjyske byder velkommen til hygge, uhygge og meget andet for både store og små. 

TV2 Nord har nedenunder samlet nogle bud på sjove aktiviteter i efterårsferien i Nordjylland.

Opleveler i efterårsferien

Blokhus Efterårsfestival 2024

  • Tag en tur til Blokhus Efterårsfestival, hvor du kan opleve både sjove og (u)hyggelige aktiviteter for hele familien. Du kan blandt andet deltage i Zombie Fun Run eller Havhekseløbet. Du kan også møde youtuber Alexander Husum.

Efterårsferie på Fyrkat

  • Efterårsferien på Fyrkat er fyldt med aktiviteter for hele familien. Du kan blandt andet bage vikingepizza med røget hestekød og gedeost, hjælpe med at brygge øl, eller du kan være viking for en dag og lave forskelligt håndarbejde, hjælpe smeden eller træne vikingekamp.

Efterårsferie på Kystmuseet

  • På Kystmuseet slår man dørene op til masser af (u)hyggelige aktiviteter for hele familien. I efterårsferien kan du blandt andet glæde dig til Ghost Walk i Sæby, Skattejagt på Bangsbo Fort samt kreative efterårssysler for piger og drenge i Skagen og på Bangsbo.

Efterårsferie i Aalborg Zoo

  • Igen i år slår Aalborg Zoo dørene op til parken, der er pyntet med græskar og spøgelser. Udover pyntet kan Børn og barnlige sjæle også glæde sig til masser af sjov i de store halmlabyrinter, eller lave popcorn over bål på bålpladsen ved legepladsen.

Høst- og lysfestival i Fårup Sommerland

  • Fårup Sommerland står igen i år klar til at byde indenfor i parken, hvor både forlystelser og parken er pyntet i tusindvis af lys og lydeffekter, mens der også er både høstfest- og efterårs rekvisitter.

Halloween på sognefogedgården

  • Den gamle sognefogedgård holder halloween i uge 42 for hele familien.
    Man skal på en halloween skattejagt, hvor man skal finde bogstaverne til det hemmelige ord, mens man møder spøgelser, zombier, genfærd og meget mere fra gammel tid.
    Når man finder ordet, får man en præmie.

Kartoffeldag Mosbjerg

  • Kartoflen spiller hovedrollen, når dørene slås op for den årlige kartoffeldag onsdag i uge 42 i Mosbjerg. Dagen er kulminationen på årets arbejde i markerne og i køkkenhaven ved Husmandsstedet, da det er på denne dag, hvor kartoflerne og roerne i marken og grøntsagerne fra køkkenhaven skal op af jorden og videre ud til forbrugerne.

Få en koncertoplevelse i Virtual Reality

  • I efterårsferien omdannes Klassisk Sal i Musikkens Hus til en VR-ring, hvor hele familien på samme tid kan få en helt speciel VR-oplevelse. Iført headset og VR-briller rykker man fra publikumspladserne op på scenen og sidder midt i orkestret, mens det spiller tredje sats af Tjajkovskijs 6. symfoni. Satsen varer cirka ti minutter.


Borgmester afviser: Lange ventetider er ikke vores skyld

Foto: Tommy Hald / TV2 Nord

En borger har ventet 13 måneder på byggetilladelsen til et læskur til sine dyr. Det skaber stor politisk uenighed, hvorfor det skal tage så lang tid.

De har travlt i By og Land i Aalborg Kommune. Ifølge afdelingens egne tal går der fem måneder fra en sag er sendt ind, før sagsbehandlerne begynder at se på den.

- Hver af mine byggesagsbehandlere sidder med 100 sager foran sig på deres borde, og det tager lidt tid at komme igennem, siger rådmand for By og Land, Jan Rose Nymark Thaysen fra Venstre.

I onsdags kunne TV2 Nord fortælle om André Sloth Eriksen, som i 13 måneder har ventet på en tilladelse til at bygge et læskur til sine dyr. Den historie undrer borgmester Lasse Friman Jensen, som også har været ind over den sag.

- For mange måneder siden havde rådmand Jan Rose Nymark Thaysen og jeg et møde med den pågældende lodsejer, hvor jeg gav Jan klar besked om, at vi skal have løst den her sag. Det kan jeg så konstatere, at det er ikke er sket, og det er jeg rigtig træt af, siger borgmester Lasse Friman Jensen (S).

Behandlingstid er en politisk slagmark

Rådmanden forklarede i vores indslag i onsdags, at ventetiden i fremtiden ikke ser ud til at falde - på grund af de besparelser, som byrådet har pålagt By og Land.

- Desværre så bringer det nye budgetforlig for Aalborg Kommune ikke nogen forbedringer med sig, for vi skal faktisk nedlægge stillinger svarende til en million til næste år, sagde rådmand for By og Land, Jan Rose Nymark Thaysen.

Men det er borgmesteren ikke helt enig med ham i.

-Det er ikke korrekt. Faktisk har vi tilført 1,5 millioner kroner til Jans område til sagsbehandling, og det er faktisk en halv million mere end Jan selv kom med, så det tager jeg som et udtryk for ansvarsfralæggelse, mener Lasse Friman Jensen.

Venstre valgte at trække sig fra budgetforhandlingerne i Aalborg Kommune. På det tidspunkt stod By og Land til at få 3,5 millioner ekstra, men efterfølgende blev to millioner kroner flyttet til andre områder.

Ifølge rådmanden har det lange udsigter før ventetiden på byggetilladelser kan nedbringes, fordi aktivitetsniveauet i kommunen er meget høj.

Men hvad så med Andre Sloth Eriksen? Ja, han venter faktisk stadig på sin byggetilladelse.

- Jeg kan ikke love ham noget. Jeg har ladet mig fortælle, at den er på trapperne, siger rådmand for By og Land, Jan Rose Nymark Thaysen.


Massefyringer bekymrer ikke: Kan give vækst for andre lokale virksomheder

Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Det går ikke hurtigt nok med den grønne omstilling, og det koster nu arbejdspladser.

I Hobro er der blevet varslet massefyringer ved energivirksomheden Ballard. I løbet af 2025 går energivirksomheden Ballard i Hobro fra 180 til 36 medarbejdere.

Og selvom det er en trist nyhed, passer ordsproget: "intet er så skidt, at det ikke er godt for noget" ind her.

Der skal nemlig fyres både ingeniører og produktionsarbejdere, som ellers har været svære at tiltrække til området. For selvom fyringerne ærger Mariagerfjord Erhvervsråd, er de ikke bekymrede over, om kommunen kommer til at miste medarbejderne.

Hvad er Ballard?

Det er en global energivirksomhed, som er førende inden for brint- og brændselsceller til busser, tog, lastbiler, skibe og nødstrømsanlæg.

Virksomhedens europæiske hovedsæde ligger i Hobro.

Virksomheden skal spare 30 procent globalt, så det har betydet fyringsrunder i hele virksomheden. Og fremover flytter produktions- og udviklingsaktiviteterne til Vancouver.

- Tværtimod kan det være grundlaget for vækst for nogle andre virksomheder. Det lyder hårdt at sige i sådan en situation her; men der er nogle spændende jobmuligheder - også i lokalområdet, siger Michael Christiansen, der er erhvervschef ved Mariagerfjord Erhverv.

De første medarbejdere hos Ballard skal stoppe til januar, mens resten afskedes i løbet af 2025. Men allerede nu arbejder Mariagerfjord Kommune og Erhvervsrådet på løsninger.

- Vi har også nogle lokale virksomheder, som efterspørger de her kvalifikationer, som de medarbejdere har. Så det bliver måske nemmere at finde de fleste arbejdspladser her i kommunen.